ikke at dagens Messe har nævnt sorte katte eller heksens guddommelige kontor, men i så lang tid betød helgenen intet andet end fester og hærværk, at når nogen først foreslog, at det kom ud af liturgien, spurgte jeg: “er du sikker?”
du hører stadig folk tvivle på det, selv når du viser dem, at Allehelgensaften er allehelgensaften, som er natten før Allehelgensdag. Nogle fortæller mig, at de forstår, at hellige drengestreger var et bidrag efter reformationen til pestkatolikker, der holdt alle helliges vagt. Nu er det muligt, at helligdommen blev misbrugt til et sådant formål; ikke desto mindre var det i alle de kristne århundreder indtil forenklingen af kirkekalenderen i 1956 en liturgisk vagt i sig selv og har således en grund til at være. At lære dette, en fromme dame af vores bekendtskab blev hørt at sige: “Åh, jeg er så glad for at vide det. Jeg skulle til at skrive til min kongresmedlem og foreslå, at det hele blev forbudt.”
en fest ligesom vores helligdag, med bål og fest på æbler og nødder og høstfrugter, var en del af hedensk tilbedelse i århundreder. Briterne fejrede til ære for deres solgud med bål, en hyldest til lyset, der bragte dem rigelig høst. Samtidig hilste de Samhain, deres “dødens Herre”, som omsider blev anset for at samle sjæle fra årets døde, som var blevet afsendt til dyrenes kroppe som straf for deres synder. Romerne fejrede den samme slags festival på dette tidspunkt til ære for deres gudinde Pomona, en protektor for frugt og haver. Uanset om Kirken” døbte ” disse skikke eller valgte denne sæson til sine døde fester uafhængigt af dem, viser deres tilfældighed igen, hvor ens mænd er, når de søger Gud og hans Veje, giver ros, bruger symbolernes sprog til at udtrykke det uudtrykkelige.
det var i det ottende århundrede, at kirken udpegede en særlig Dato for alle helliges fest, efterfulgt af en dag til ære for hendes snart kommende hellige, Alle Sjæles fest. Hun valgte denne tid på året, det antages, for i sin del af verden var det tidspunktet for ufrugtbarhed på jorden. Høsten var i, sommeren færdig, verden brun og kedelig og opmærksom på døden. Sne var endnu ikke faldet ned for at trøste og skjule de benede træer eller sorte marker; så med lidt anstrengelse kunne mennesket se sig om og se en meditation over død og liv herefter.
tilsyneladende, hvordan du brugte alle helliges årvågenhed, var afhængig af, hvor du boede i kristenheden. I Bretagne var natten højtidelig og uden spor af glæde. På deres “de dødes nat” og i otteogfyrre timer derefter troede bretonerne, at de stakkels sjæle var befriet fra skærsilden og var fri til at besøge deres gamle hjem. Vagt for sjæle såvel som de hellige måtte holdes på denne Nat, fordi de to dage selvfølgelig var på hinanden følgende fester, og en vagt holdes aldrig på en fest.bretonske familier bad ved deres elskede grave i løbet af dagen, deltog i kirken for “sorte vespers” om aftenen og i nogle sogne fortsatte derfra til charnel-huset på kirkegården for at bede ved knoglerne fra dem, der endnu ikke var begravet, eller for hvem der ikke kunne findes plads på kirkegården. Her sang de salmer for at opfordre alle kristne til at bede for de døde, og når de talte for de døde, bad de bønner og flere bønner.
sent på aftenen i landets sogne, efter at aftensmaden var forbi, spredte husmødrene en ren klud på bordet, satte pandekager, ostemasse og cider. Og efter at ilden var banket og stole sat rundt om bordet for de tilbagevendende kære, ville familien recitere De Profundis (Salme 129) igen og gå i seng. I løbet af natten gik en bymand rundt i gaderne og ringede på en klokke for at advare dem om, at det var uklogt at strejfe rundt i udlandet på tidspunktet for tilbagevendende sjæle.
det var i Irland og Skotland og England, at Allehelgensaften blev en kombination af bøn og glæde. Efter bruddet med Holy See forbød Dronning Elisabeth alle overholdelser forbundet med Alle Sjæles Dag. På trods af hendes love, imidlertid, skikke overlevede; selv Shakespeare i hans to herrer i Verona har hastighed fortælle Valentine, at han ved, at han er forelsket, fordi han har lært at tale “puling som en tigger på helgener.”Denne linje må have undsluppet dronningen.
Tricks eller godbidder gammel stil
tiggeri ved døren voksede fra en gammel engelsk skik med at banke på døre for at bede om en “sjælkage” til gengæld, som tiggerne lovede at bede for husstandens døde. Soul kager, en form for shortbread og nogle gange ret fancy, med vinmarker til øjne blev vigtigere for tiggerne end bønner for de døde, siges det. Florence Berger fortæller i sin madlavning til Kristus en legende om en nidkær kok, der lovede, at hun ville opfinde sjælkager for at minde dem om evigheden ved hver bid. Så hun skar et hul i midten og faldt det i varmt fedt og lo en doughnut. Cirkel, som det er, det antyder evighedens uendelige. Sandhed eller legende, det tjener et godt formål på Allehelgensaften.
afståelserne sunget ved døren varierede fra “en sjælkage, en sjælkage, vær barmhjertig over alle kristne sjæle for en sjælkage” til den senere:
Sjæl, Sjæl, et æble eller to,
Hvis du ikke har et æble, vil en pære gøre,
En til Peter, to til Paul,
tre til den mand, der skabte os alle.
Her havde de enten løbet tør for sjælkager eller slet ikke ligeglad. Charades, pantomimer, og små dramaer, populære rester af middelalderens mirakel-og moralspil, øvede ofte folket i virkeligheden af livet efter døden og midlerne til at nå det. Det er sandsynligvis fra disse, at skikken med at maskere på helgenen havde sin begyndelse. Dårskaben ved et liv i selviskhed ville være det budskab, der pantomimeres af de forbandede; pine ved at vente, sjælens budskab fra skærsilden; lækkerierne i det salige syn, budskabet fra himlen sendt. Sammen advarede de de levende om at lytte til Frelsens midler, før det var for sent. Uden tvivl var tilstedeværelsen af nisser og hekse med katte (gamle Djævelens symboler) rester af hedenske tider, der talte til kristne af ånder løsnet fra helvede for at holde styr på deres egne og besætning dem tilbage ved hanekrøve. Saint-Saens ‘ Danse Macabre med døden, der fik sin uhyggelige trylleformular over kirkegården, fascinerede os alle årene med at vokse op. At vente på lyden af hanekrøve, som ville sende sjælene tilbage til deres Grave, var næsten for meget spænding at bære. Lidt vidste vi, at det var inspireret af gamle franske skikke og overtro på alle Helligdagens aften.
de velkendte høstfrugter, majsstænger og græskar var sæsonbestemte. Selvom der er en gammel irsk legende om en elendighed ved navn Jack, der var for nærig til at gå til himlen og for klog til at gå til helvede, så han måtte tilbringe evigheden med at strejfe rundt på jorden med et tændt græskar til en lanterne, udseendet af jack-o’-lanterner har altid virket meget mere rimeligt end det. Disse var aldre, hvor døden var en seriøs og acceptabel meditation. Kristen kunst viser kranier og knogler som en almindelig indretning, i det mindste i cellerne i klostre og klostre. Der blev holdt Vagt ved gravene, og lys og brød blev efterladt til de døde, alt sammen med det dobbelte formål at huske de døde og huske, at du en dag ville være død. Det var bestemt en lys dreng, der snublede over en bunke græskar ved sin fars stald, der ramte forestillingen om at skære et grinende dødshoved til at bære, oplyst af et lys, under armen. Hvis du kender små drenge, er dette den mest rimelige af alle forklaringer.
bønner og fest sjov sammen
vores families Allehelgensfester er nu planlagt omkring skikken med at tigge om sjælkager. Blandt kvarterets børn, der deltager, katolikker sammen med ikke-katolikker, er der ingen, der ikke er fascineret af at lære historierne om disse skikke og deltage i bønnerne og det sjove.
stegning af donuts er en stor opgave, men denne ene gang på året har vi en donutsession dagen før helligdag. Soul kager behøver ikke være donuts, men vi kan godt lide at fortælle Fru Berger historie; og dette fører selvfølgelig til meget smag for at se, om man tænker på evigheden ved hver bid. Andre forfriskninger til festen er naturlige slik æbler, nødder, popcorn alle perfekte ledsagere til sjælen kager.
næste, kostumer. Saint kostumer har været meget på mode i vores cirkel siden genopdagelsen af Christian Allehelgensaften. Det er meget sjovt at lave, men hvis du har ikke-katolske børn, der ikke kender til skytshelgener, er et fuldt kursus om emnet ikke muligt før festen. Du kan foreslå, at disse kommer som en afgået sjæl, en af dem fra evigheden, der kommer for at advare de levende om at reparere deres måder. Dette giver meget spillerum og retfærdiggør de uundgåelige rumkadetter. Jeg er sikker på, at de til sidst går af sted, og rumkadetter ser ud som om de allerede har det.
en rhymed invitation fortæller alle, at dette er en rigtig fest og også holder nok af den velkendte hellighed til at forbedre resten, hvilket lyder lidt ukendt. Vores invitation går sådan:
kom for at holde vagt på alle helgener ‘ lige,
med Monica, Jamie, Peter og Stephen,
med John, Philip, Christopher, klædt ud som sjæle;
Medbring bær af rødt for at hjælpe med at advare ghouls.
Kom banke på døren og tigge om sjæl kager,
bed hårdt for sjælene, for de bønner, det tager<
for at fremskynde dem til Heav ‘n go alt for ofte usagt, Band, der beder for fattige sjæle vil ne’ er ønsker for brød.
Dette antyder, hvad der skal ske. Efterfulgt af et telefonopkald eller en note til mødrene til gæsterne, det giver alle tid til at få “fornemmelsen af det.”Dette er vigtigt. Hvis det ikke er klart forklaret, hvordan de vil tigge ved døren og bede en bøn for de døde, festen vil gå i opløsning lige der med “gimmes.”
de røde bær og deres anvendelse har deres oprindelse ” tilbage, da holly og evergreens, der bærer røde bær, blev brugt til at minde de kristne om Kristi blod og Marias brændende kærlighed til sit barn. Det er ikke svært for landbørn at finde en spray af røde bær, men selv i byen er der bittersød til salg på gadehjørnet; eller hvis du bor i nærheden af en barbærhæk, kan du sejre på ejeren for at lade dig få en kvist og vise din gode vilje fortælle ham, at det er en klog måde at afværge hekse på.
en gammel heks patruljerer græsplænen i vores hus denne aften, kører på en kosteskaft og flygter i frygt fra grupper af gæster, bange for synet af bærene. Spærret fra huset af disse bær (hvoraf nogle er kombineret med efterårsblade og fastgjort til hoveddøren i en tyvekoster), hun har at være tilfreds med at hoot og skrige, pop ud fra bag træer; og når tiden kommer, bød ved, hvad hun ved, er sandheden, hun giver anvisninger til tiggeri ved døren.
” Jeg er tvunget til at fortælle jer dette, elendige kære, om jeg ville eller nej; så marker det godt. Hvis I beder for de døde, frigives de hurtigere fra deres pine af at vente i skærsilden og drønede på lysets vinger til deres evige belønning. Så gå og banke og kvinden vil åbne for din banke, og synge så højt som du kan: ‘en sjæl kage, en sjæl kage, En bøn for en sjæl kage! Hun vil bære en kurv kager på sin arm og fortælle jer, hvem I skal bede for. Og må i alle kvæle på hver krumme og finde at bede og spise på en og samme tid som elendig som den pine, jeg udholder for evigt at ride sulten på min kosteskaft!”
alle er glade for hendes ubrugelige ondskab og finder ud af, at samtidig bøn og spisning ikke er svært. Endnu bedre, bad af husets kvinde, de beder, før de spiser (meget mere respektfuldt). De beder for bedstefædre og bedstemødre og tanter og onkler og fætre og venner og alle sjæle i skærsilden. De katolske børn og de ikke-katolske børn siger sammen for deres døde den ene bøn, de deler til fælles, vor Fader; og efter at de katolske børns stemmer er døde væk, resten fortsætter med “for dit er Riget og Magten og herligheden for evigt.”Dette blev i øvrigt tilføjet vor Fader længe før den såkaldte Reformation; det er en af de liturgiske tilføjelser, der til sidst blev droppet for renhedens skyld. At vide dette hjælper med at fjerne nogle af de irritationer, katolikker føler, når de hører det. Det er ikke noget, protestanterne drømte om bare for at være vanskelige.
omkring huset til de forskellige døre (fordi vi bor i landet, Vi må begrænse vores parti til et hus), og derefter inde for fejringen. I byen kunne børn gå til flere huse tæt på hinanden eller til flere lejlighedsdøre. Den gamle heks, der spionerer en dør uden røde bær, ser en sidste optræden og hilser gæsterne bag dukketeateret. Hun ryster børnenes hænder med en våd handske og presser en isterning i hver intetanende håndflade, hvorpå de skriger og skriger og bunker gennem døren ind i stuen for at dukke efter æbler, jage dem på strenge, spis popcorn og sjælkager, og drik cider.
hvis der er mange små børn, Planlæg festen for dem og lad de ældre børn hjælpe med at give det. Hvis der er flere ældre børn, er det bedst at planlægge festen for dem. Nogle gange fungerer det begge veje, men oftere end ikke, vidt forskellige aldersgrupper kombineres ikke med succes til fester, fordi de samme spil og underholdning ikke appellerer til begge. Hvis du har både små yngel og ældre børn, kan du planlægge med mødrene i kvarteret at holde to fester en for små børn i et hus, en for ældre børn i et andet.
for meget små børn, ducking for æbler, æbler på strenge, forfriskninger, chancen for at lave støj og antics i deres kostumer, kan pænt samles og afrundes ved at læse en eller to historier. Hvis de er kommet i saint kostumer, kan det fremragende spil fortælle din helgenes historie, efter at de andre har gættet, hvem du er.
for ældre børn eller endda voksne er “A Trayful of Saints” et godt spil. På en bakke placeres et dusin eller flere genstande, der symboliserer kendte helgener. For eksempel: nøgle St. Peter; blomst lille blomst; rose St. Rose af Lima; hund St. Dominic; fugl St. Francis af Assisi; krydse St. Helena; krone St. Elisabeth af Ungarn; ørn St. John Evangelist; shell St. James; Sacred Heart St. Margaret Mary Alakok; køkkenredskab St. Martha; halv frakke (papirudskæring) St. Martin of Tours. Gå langsomt fra en gæst til en anden, hvilket giver dem tid til at huske, hvad der er på bakken. Giv derefter papir og blyanter ud og få dem til at liste, hvad de husker, og hvilken helgen de tror, de symboliserer.
Charades, der skildrer fremragende begivenheder i de helliges liv, er altid sjove på en sådan fest, og spøgelseshistorier er i orden, når apple ducking er færdig, og folk sidder rundt om ilden. Her er en til de små, der måske ikke er helt klar til dem af den grimmer slags. Det er sandt, om en Jack Doyle, der boede hos sin bedstemor i Antrim, hvor St. Kevins brønd er med de to huler i stenen, hvorfra han hvilede albuerne ved bøn, og de var for evigt fyldt med vand. Mange er den tid, hun gik som barn og forsøgte at tørre dem ud, men vandet var tilbage i et kys.under alle omstændigheder boede Jack hos sin bedstemor, der altid knurrede, fordi han kom ind så sent om aftenen. Denne aften var han sent igen og skyndte sig hjem forbi de blinde moler, hvor det blev sagt, at der altid var et spøgelse med blinkende lys (men det er en anden historie). Så han begyndte at blive nervøs. Han begyndte at løbe, og da han begyndte at løbe, hørte han en lyd lige bag sig. Han løb hurtigere, og jo hurtigere han løb, jo højere støj bag ham, indtil han endelig nåede sin bedstemors hus i en sådan sved, at det rullede af ham i store dråber, og han faldt i køkkenet over halvdøren. Hans bedstemor sad på en lav afføring foran ilden og sagde sine perler, og hun begyndte at krydse sig selv og opfordre alle de hellige og engle og Guds Velsignede Moder til at komme til hendes beskyttelse. Da Jack forklarede, hvorfor han var i en sådan pasform, kiggede hun og tænkte en tanke, hvad tror du, det var?
den stive buckram foring i hans helt nye frakke.