baggrund: patienter, der klager over en vedvarende hoste, der varer > 3 uger efter at have oplevet de akutte symptomer på en øvre luftvejsinfektion, kan have en postinfektiøs hoste. Sådanne patienter anses for at have en subakut hoste, fordi tilstanden varer i ingen >8 uger. Resultaterne af brystradiografen er normale, hvilket udelukker lungebetændelse, og hosten løser til sidst, normalt alene. Formålet med denne gennemgang er at fremlægge bevis for diagnose og behandling af postinfektiøs hoste, herunder den mest virulente form forårsaget af Bordetella pertussis-infektion, og fremsætte anbefalinger, der vil være nyttige til klinisk praksis.
metoder: Anbefalinger til dette afsnit af retningslinjen blev hentet fra data ved hjælp af en National Library of Medicine (PubMed) søgning tilbage til 1950, som blev udført i August 2004, af litteraturen offentliggjort på engelsk. Søgningen var begrænset til menneskelige studier ved hjælp af søgeudtrykene “hoste”, “postinfektiøs hoste”, “postviral hoste”, “Bordetella pertussis”, “pertussis infektion” og “kighoste.”
resultater: Patogenesen af den postinfektiøse hoste er ikke kendt, men det menes at skyldes den omfattende betændelse og forstyrrelse af epitelintegriteten i øvre og/eller nedre luftvej. Når postinfektiøs hoste stammer fra den nedre luftvej, er dette ofte forbundet med ophobning af en overdreven mængde slim hypersekretion og/eller forbigående luftvej og hostreceptor hyperresponsivitet; alle kan bidrage til den subakutte hoste. Hos disse patienter er den optimale behandling ikke kendt. Bortset fra bakteriel bihulebetændelse eller tidligt i en B-pertussis-infektion har terapi med antibiotika ingen rolle, da årsagen ikke er bakteriel infektion. Brug af inhaleret ipratropium kan være nyttigt. Andre årsager til postinfektiøs hoste er vedvarende betændelse i næsen og paranasale bihuler, hvilket fører til et øvre luftvejshostesyndrom (tidligere omtalt som postnasalt dryppesyndrom) og gastroøsofageal reflukssygdom, som kan være en komplikation af den kraftige hoste. En type postinfektiøs hoste, der er særlig virulent, er den, der er forårsaget af B-pertussis-infektion. Når hosten ledsages af anfald af hoste, posttussiv opkastning og/eller en inspirerende kigende lyd, skal diagnosen af en B-pertussis-infektion stilles, medmindre en anden diagnose er bevist. Denne infektion er meget smitsom, men reagerer på antibiotikadækning med et oralt makrolid, når det administreres tidligt i løbet af sygdommen. En sikker og effektiv vaccine til forebyggelse af B pertussis er nu tilgængelig for voksne såvel som børn. Det anbefales i henhold til CDC retningslinjer.
konklusioner: Hos patienter, der har hoste, der varer fra 3 til 8 uger med normale brystradiograffund, skal du overveje diagnosen postinfektiøs hoste. Hos de fleste patienter identificeres et specifikt etiologisk middel ikke, og empirisk terapi kan være nyttigt. En høj grad af mistanke om hoste på grund af B pertussis infektion vil føre til tidligere diagnose, patientisolering og antibiotikabehandling.