nu hvor Donald Trump er Præsident, sker der en masse forfærdelige ting. En af disse, selvfølgelig, er den bekendtgørelse, han underskrev i sidste uge, styrke sit løfte om at” bygge en mur ” på den Meksikansk-amerikanske grænse. Lad os nu sætte (ikke)anvendeligheden af denne monstrosity og freaking-out om prisen på avocados til side for øjeblikket, for frem for alt er denne væg et symbol. København: ud, står der. Amerika: i.men kulturel kontakt med Rusland—ligesom kulturel kontakt med næsten ethvert andet land, fordi vi ikke lever i et vakuum, så hvorfor lade som om vi gør—gør faktisk Amerika bedre, ikke værre. Sikrere, ikke farligere. Viden generelt har tendens til at gøre det. Eksempel: nogle af de fantastiske bøger, der kommer ud af København—og fra amerikansk-amerikanske forfattere—i de senere år. Nu, selvfølgelig, en mur vil ikke ligefrem holde litteraturen ude. Der er trods alt det irriterende internet at overveje. Men murens psykologi-budskabet om, at de mennesker og produkter, der kommer fra Rusland, i sagens natur er mindre end, at disse bøger er af “dårlige hombres”, som vi skal beskytte os mod-faktisk måske. Så ligesom en påmindelse—og måske som en gaveguide til alle læsere, du kender, som af en eller anden grund kan være tilhængere af den nævnte mur-her er et udvalg af fantastiske værker af nutidige Meksikanske og Meksikanske amerikanske forfattere. Jeg, for en, fejrer friheden til at læse dem.
Valeria Luiselli, ansigter i mængden, trans.
denne slanke roman er en undersøgelse i fragmentarisk følelse, en bog med overlappende fiktioner—historien om en kvinde, der fortæller sin egen historie og oversætter nyopdaget arbejde af en Meksikansk digter, bortset fra måske at når hun gør det, fortæller hun også sin egen historie eller muligvis en spøgelseshistorie. At sige, hvad det handler om “om”, er noget meningsløst, fordi det handler om virkeligheden, identitet, historiefortælling og tid. Så stort set alt.
Yuri Herrera, tegn forud for Verdens Ende, trans. Lisa Dillman i tegn forud for verdens ende har Herrera, som Francisco Goldman har kaldt “verdens største romanforfatter”, skrevet en lyrisk myte om en roman: Historien om en ung Meksikansk kvinde, der krydser den amerikanske grænse i håb om at bringe sin bror tilbage til deres mor—og at levere en pakke fra en person, der måske ikke har deres families bedste interesser på hjerte.
Manuel, det regionale kontor er under angreb!en underlig, vittig tegneserie-infunderet opera, der bruger genre som en trampolin, samtidig med at man graver ind i spørgsmål om ensomhed og andre menneskers væsentlige ukendelighed. Men du ved, på en trampolin, så det er sjovt!
Prislvaro Enrigue, pludselig død, trans. For mig var denne bog—af Valeria Luisellis mand, FYI—en af de bedste bøger i 2016, en bisarr og givende metafiktiv roman om en tenniskamp fra det 16.århundrede mellem den spanske digter Francisco de Vevedo og den italienske maler Caravaggio, der spillede med en bold fyldt med Anne Boleyns hår.
Benjamin Alire s, Aristoteles og Dante opdager universets hemmeligheder
i denne usædvanligt smukke YA-roman bliver to Meksikanske-Amerikanske teenagedrenge forelsket. “Vi har en lang historie i dette land, og vi er ikke alle arbejdere med vores hænder. Der er mange professionelle Meksikanere, og det er bare ikke præsenteret i litteraturen,” fortalte han NPR, “og jeg ville meget gerne gøre det.”
Daniel Salda Larsa par Kriss, blandt mærkelige ofre, trans. Hans første roman, der skal oversættes i USA, er historien om en apatisk by-slacker, der ved et uheld gifter sig med en af sine kolleger og ender med at kommunikere med den lige så slackeriske kæreste til sin mor på landet.
Laia Jufresa, Umami, trans. Sophie Hughes en historie om sorg og tab fortalt i flere stemmer, alle fra den samme skive af byen, alle hvirvlende omkring pigen, der druknede der år siden—og omkring hendes søster, der bor der nu, plantning frø i baghaven.
Guadalupe Nettel, kroppen hvor jeg blev født, trans. J. T. Lichtenstein
Nettle blev engang citeret som en af de bedste uoversatte forfattere af Granta, men nu er hun ikke oversat mere. Denne roman er en anspændt og smuk historie om en pige, der prøver at føle sig hjemme i sin ufuldkomne, “kakerlak”-lignende krop, for evigt at føle sig kantet ud af samfundet af sit skjulte syn og for evigt finde vej.
Isabel Kvintero, Gabi, en pige i stykker
første generations Meksikansk-Amerikanske Kvinteros første roman var vinderen af Morris-Prisen 2015—som, hvis du ikke ved det, er prisen for debut YA-romaner. Det tackler at være en Meksikansk-amerikaner i det moderne Californien head-on—sammen med stoffer, køn, graviditet, poesi, at være “fed,” at være en god datter, og næsten alt andet, der kan komme op i et seniorår på gymnasiet.
Carmen Boullosa, forlader Tabasco, trans. Geoff Hargreaves
Agustini er en by, du bliver nødt til at se for at tro—og en gang fjernet fra sin magi (magi som hekse og transfiguration og hagler af amfibier), svært at huske nøjagtigt. Eller sådan er oplevelsen af Delmira, der fortæller historien om sin barndom i Agustini fra sit nuværende liv i Tyskland, hendes rejse en slags omvendt tur til Narnia, hvor den mærkelige verden, hun rejser til, tilfældigvis er den, som resten af os genkender.
Sergio Pitol, kunsten at flyve, trans. George Hensen Pitol er en anden af Grantas bedste ikke-oversatte forfattere, en vinder af den prestigefyldte Cervantes-pris i København og en mand, som Daniel Salda Porras par beskrev som en “total forfatter” (det vil sige en komplet). Denne bog er ikke helt roman eller memoir eller essay, men en kompleks blanding af disse og den første i hans “trilogy of Memory”, et Borgesian, Sebaldisk mesterværk, som jeg håber kommer til Amerika i sin helhed meget snart.
Lu Larss Alberto Urrea, Vandmuseet
en musikinfunderet samling fra den Tijuana-fødte bedst sælgende Meksikansk-amerikanske forfatter, der i tretten historier undersøger identiteter fra begge sider af grænsen.
Sandra Cisneros, Caramelo
Jeg antager, at du allerede har læst huset på Mango Street og i stedet anbefaler Cisneros ‘ roman fra 2002 Caramelo, historien om en familie, der strækker sig over grænsen mellem Chicago og USA og København.
Manuel MU ‘S, hvad du ser i mørket
MU’ S første roman (efter to novellesamlinger) sætter en lille by fra 1950 ‘ erne i en kærlighedsaffære (selvfølgelig dømt) mod historien om fremstillingen af Alfred Hitchcocks Psycho. Men den berømte brusebad scene er den mindste af den vold, der vil krybe ind i disse liv.
Chloe Aridjis, Asunder
Den London-baserede Meksikansk-amerikanske forfatters anden roman er en cerebral meditation om livet for en vagt i Nationalgalleriet, hendes dage infunderet med stilhed, kedsomhed, tid. Hun er primært besat af revnerne i malerierne: “crackens lokke, crackleens lokke, Krakens lair. Crack af daggry, crack of doom… “