dette biogeografiske område omfatter Middelhavet og syv medlemsstater, enten delvist (Frankrig, Portugal, Italien, Spanien) eller helt (Grækenland, Malta, Cypern). Det har specifikke regionale træk: et klima med varme tørre somre og fugtige, kølige vintre og et generelt kuperet landskab. Middelhavet har ikke kun en meget rig biodiversitet, men også et stort antal arter, der ikke findes andre steder.
for at beskytte Middelhavsområdet bedst muligt går de relevante medlemsstater og de vigtigste interessenter sammen om at udarbejde naturbeskyttelsesforanstaltninger, der er skræddersyet til de særlige behov i hele regionen og til at målrette dets specifikke pres.listen over lokaliteter af fællesskabsbetydning i det biogeografiske Middelhavsområde I Natura 2000 ajourføres hvert år.
kort
-
Middelhavsområdet (3.1 MB)
regionale træk
klimaet er kendetegnet ved varme tørre somre og fugtige, kølige vintre. Det er også meget lunefuldt med pludselig kraftig regn eller anfald af kraftig vind som Sirocco og Mistral. Dette klima har en dybtgående indflydelse på vegetationen og dyrelivet i regionen.
for en region, der tager sit navn fra det Hav, det omgiver, er Middelhavet overraskende kuperet. Det omfatter høje bjerge og klippefyldte kyster, tyk krat og halvtørre stepper, kystnære vådområder og sandstrande samt et utal af øer spredt over havet.
mennesket har sat sit præg på store dele af landskabet. Middelhavsskrubben med sine mange blomster og aromatiske planter er et direkte resultat af århundreder af menneskelige aktiviteter (husdyrgræsning, dyrkning af skovbrande og frirum). Denne krat har udviklet sig til et komplekst og indviklet mobilt kludetæppe af levesteder, hjemsted for en usædvanlig rig biodiversitet.
biodiversitet
Middelhavets dyreliv og levesteder er meget specifikke, da regionen ikke blev påvirket af den sidste istid. Endemismens hastighed er usædvanlig høj. Middelhavet er et af verdens største hotspots for biodiversitet.mens middelhavsskrubbe er synonymt med regionen, er der mange andre artsrige levesteder her. Store områder af naturlige, næsten uberørte skove er forblevet relativt uberørt af mennesket. Mens de fleste Central-og nordeuropæiske skove nu kun er domineret af et dusin træarter, er Middelhavsskovene meget mere forskellige og rummer op til 100 forskellige træarter.
for tørt for træer er andre områder af Middelhavet dækket af græsarealer. Disse halvtørre steppeområder kan virke ufrugtbare og livløse, men ved nærmere undersøgelse afslører et lige så rigt dyreliv. Disse græsarealer er førsteklasses steder for den store bustard (Otis tarda), den lille bustard (Tetraks tetraks) og en hel række jordnærende fugle som den pin-tailed sandgrouse (Pterocles alchata).
hvor vandet er mere rigeligt, vises vådområder med jævne mellemrum, lige fra små kystlaguner til store deltaer omkring den lange kystlinje. De huser hundredvis af arter af endemiske fisk, padder og insekter, som igen tiltrækker store flokke af vadefugle og dabbling ænder, især i migrationssæsonen. Op til to milliarder fugle migrerer til eller gennem Middelhavsområdet hvert år. Nogle stopper blot et par dage for at tanke op, før de krydser Sahara, men andre tilbringer hele vinteren her for at undslippe det kolde vejr længere nordpå.
hvad angår Middelhavet, er dets klare blå vand berømt over hele verden. Det huser en enorm mangfoldighed af marine organismer, hvoraf mange er endemiske for regionen. Det anslås, at Middelhavet indeholder 8-9% af alle verdens havdyr. Mange af de mindre kendte svampe, havsprøjter og krebsdyr kan findes skjult blandt de store undervandsenge eller Posidonia-senge, der vokser i lavvandede kystfarvande.
Tryk
Middelhavsområdet er under enormt pres på grund af menneskelige aktiviteter. Det er verdens største turistmål. Som et resultat er meget af Middelhavets kystlinje forsvundet under beton. Der er kronisk vandmangel og en konstant trussel om skovbrande. Inde i landet opgives mange af de gamle pastorale regimer, fordi de ikke længere er økonomisk levedygtige.
liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning (LAF ‘ er) i det Mediterrane biogeografiske område
for at afspejle de ændringer, som medlemsstaterne har foreslået af listen over SCIs, og for at sikre, at alle nye lokaliteter har en klart defineret juridisk status, fortsætter Kommissionen med en årlig ajourføring af EU-listerne.
listen over opdateringer samt den første version af Middelhavslisten er tilgængelig her
- (EU) 2021/159, 14. opdatering , C(2021) 19, 21. januar 2021
- (EU) 2020/96, 13. opdatering , C(2019) 8583, 28. November 2019
- (EU) 2019/22, 12. Opdatering , C(2018) 8534, 14. december 2018
- (EU) 2018/37, 11. opdatering, C(2017)8239, 12. december 2017
- (EU) 2016/2328, 10. opdatering, C(2016)8142, 9. december 2016
- (EU) 2016/2328, 10. opdatering, C(2016)8142, 9. december 2016
- (EU) 2015/2374, 9. Opdatering, C(2015)8222, 26. November 2015
- (EU) 2015/74, 8. opdatering, C (2014) 9098, 3. december 2014
- 2013/739/EU, 7. opdatering, C(2013)7356, 7. November 2013
- 2013/29/EU, 6. opdatering, C(2012)8233, 16. November 2012
- 2012/9/EU, 5. Opdatering, C(2011)8172, 18. November 2011
- 2011/85/EU, 4. opdatering, C(2010)9676, 10. januar 2011
- 2010/45/EU, 3. opdatering, C(2009)10406, 22. december 2009
- 2009/95/EF, 2. opdatering, C(2008)8049, 12. december 2008
- 2008/335/EF, 1. ajourføring, K(2008)1148, 28. marts 2008
- 2006/613/EF, Kommissionens beslutning k(2006)3261 af 19. juli 2006 om vedtagelse i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af en første liste over lokaliteter i fællesskabet betydning for det Mediterrane biogeografiske område
referenceliste over naturtyper og arter i Middelhavsområdet
referencelisten over naturtyper og arter i Middelhavsområdet omfatter beskyttede naturtyper (habitatdirektivet bilag I) og arter (habitatdirektivet bilag II), der findes i denne biogeografiske region efter medlemsstat. Der er tale om alle naturtyper og arter, som medlemsstaterne skal foreslå Natura 2000-steder for. Referencelisterne stammer fra konklusionerne fra de biogeografiske seminarer og ajourføres, når der foreligger nye videnskabelige oplysninger.