positiv eksternalitetredit
immuniseringer pålægger samfundet det, der er kendt som en positiv forbrugers eksternalitet. Ud over at give individet beskyttelse mod visse antigener tilføjer det større beskyttelse til alle andre individer i samfundet gennem besætningsimmunitet. Fordi denne ekstra beskyttelse ikke tages i betragtning i markedstransaktionerne for immuniseringer, ser vi en undervurdering af den marginale fordel ved hver immunisering. Denne markedssvigt skyldes, at enkeltpersoner træffer beslutninger baseret på deres private marginale fordel i stedet for den sociale marginale fordel. Samfundets undervurdering af immuniseringer betyder, at vi gennem normale markedstransaktioner ender med en mængde, der er lavere end hvad der er socialt optimalt.
for eksempel, hvis individuel a værdsætter deres egen immunitet over for et antigen til $100, men immuniseringen koster $150, vil individuel a beslutte at modtage immunisering. Men hvis den ekstra fordel ved besætningsimmunitet betyder person B-værdier person A ‘ S immunitet på $70, er den samlede sociale marginale fordel ved deres immunisering $170. Individuel A ‘ S Private marginale fordel er lavere end den sociale marginale fordel fører til et underforbrug af vaccinationer.
socialt optimalt Resultatredit
at have private marginale fordele lavere end sociale marginale fordele vil altid føre til et underforbrug af noget godt. Størrelsen af forskellen bestemmes af den værdi, som samfundet lægger på hver anden immunisering. Mange gange når immuniseringer ikke en socialt optimal mængde, der er høj nok til at udrydde antigenet. I stedet når de en social mængde, der giver mulighed for en optimal mængde syge individer. De fleste af de almindeligt immuniserede sygdomme i USA ser stadig en lille tilstedeværelse med lejlighedsvis større udbrud. Measles er et godt eksempel på en sygdom, hvis sociale optimale giver plads nok til udbrud i USA, der ofte fører til dødsfald for en håndfuld individer.
der er også eksempler på sygdomme, der er så farlige, at det sociale optimale sluttede med udryddelsen af virussen, såsom kopper. I disse tilfælde er den sociale marginale fordel så stor, at samfundet er villig til at betale omkostningerne for at nå et immuniseringsniveau, der gør spredning og overlevelse af sygdommen umulig.
På trods af sværhedsgraden af visse sygdomme betyder omkostningerne ved immunisering versus den sociale marginale fordel, at total udryddelse ikke altid er det endelige mål for immunisering. Selvom det er svært at fortælle præcis, hvor det socialt optimale resultat er, ved vi, at det ikke er udryddelsen af alle sygdomme, for hvilke der findes en immunisering.
internalisering af Eksternalitetredit
for at internalisere den positive eksternalitet, der pålægges ved immuniseringer, skal der foretages betalinger svarende til den marginale fordel. I lande som USA kommer disse betalinger normalt i form af tilskud fra regeringen. Før 1962 blev immuniseringsprogrammer i USA kørt på lokalt og statsligt niveau af regeringer. Inkonsekvensen i subsidier fører til, at nogle regioner i USA når den socialt optimale mængde, mens andre regioner blev efterladt uden subsidier og forblev på det private marginale ydelsesniveau for immuniseringer. Siden 1962 og Vaccinationshjælpsloven har USA som helhed bevæget sig mod det socialt optimale resultat i større skala. På trods af statsstøtte er det vanskeligt at se, hvornår det sociale optimale er opnået. Ud over vanskeligheder, der bestemmer den sande sociale marginale fordel ved immuniseringer, ser vi kulturelle bevægelser, der skifter private marginale fordelskurver. Vaccine kontroverser har ændret den måde, nogle private borgere ser på den marginale fordel ved at blive immuniseret. Hvis individ a mener, at der er en stor sundhedsrisiko, muligvis større end selve antigenet, forbundet med immunisering, vil de ikke være villige til at betale for eller modtage immunisering. Med færre villige deltagere og en voksende marginal fordel, der når et socialt optimalt, bliver det vanskeligere for regeringerne at opnå gennem tilskud.
uden for regeringens intervention gennem tilskud kan nonprofitorganisationer også flytte et samfund mod det socialt optimale resultat ved at give gratis immuniseringer til udviklingsregioner. Uden evnen til at have råd til immuniseringerne til at begynde med vil udviklingssamfund ikke være i stand til at nå en mængde bestemt af private marginale fordele. Ved at køre immuniseringsprogrammer er organisationer i stand til at bevæge sig privat underimmuniserede samfund mod det sociale optimale.