brystkræft er en heterogen sygdom, og inden for den HER-2 positive undertype er dette stærkt eksemplificeret ved tilstedeværelsen af væsentlig fænotypisk og klinisk heterogenitet, hovedsagelig relateret til hormonel receptor (HR) ekspression. Det er velkendt, hvordan her-2-positivitet ofte er forbundet med en mere aggressiv tumorfænotype og nedsat samlet overlevelse og desuden med en reduceret fordel ved endokrin behandling. Prækliniske undersøgelser bekræfter den rolle, som funktionelle krydstaler spiller mellem HER-2 og østrogenreceptor (ER) signalering i endokrin resistens, og for nylig fremkommer aktiveringen af er-signalering som en mulig modstandsmekanisme over for her-2-blokeringsmidler. Faktisk er her-2-positiv brystkræft heterogenitet blevet foreslået at ligge til grund for variabiliteten af respons ikke kun på endokrine behandlinger, men også til HER-2-blokeringsmidler. Blandt HER-2 positive tumorer definerer HR-status sandsynligvis to forskellige undertyper med forskellig klinisk adfærd og forskellig følsomhed over for kræftmidler. Den tredobbelte positive undertype, nemlig ER/PgR/Her-2 positive tumorer, kunne betragtes som den delmængde, der mest ligner HER-2 negative / HR positive tumorer med væsentlige forskelle i biologi og klinisk resultat. Vi argumenterer for, om “standard” – behandlingen i denne undergruppe kan overvejes i udvalgte tilfælde, dvs.små tumorer, lav tumorbyrde, høj ekspression af begge hormonelle receptorer, en overbehandling. Denne artikel gennemgår den eksisterende litteratur om biologiske og kliniske data vedrørende HER-2/er/PgR-positive tumorer i et forsøg på bedre at definere HER-2-undertyperne og optimere brugen af HER-2-målrettede midler, kemoterapi og endokrine behandlinger i de forskellige undergrupper.