aktiviteten med at hakke taler især til flere måder, hvorpå institutionen for amerikansk slaveri forstyrrede kønsrollerne, som mænd og kvinder spillede i Afrika før slaveri. I South Carolina, hvor ris var den dominerende afgrøde, mænd hoed markerne sammen kvinder. Opgaven var en emasculating, da hakken specifikt blev identificeret med kvindens arbejde i Vestafrika.
 |
|
 |
|
| Slave women cultivating a village garden, Central Africa. University of Virginia Library. | |
|
|
fordi ris var en basisfødevare i denne region i Afrika, blev hakning betragtet blandt kvindelige huslige pligter sammen med madlavning. Ironisk nok forstyrrede opgaven med at hakke også den kvindelige slaves kønsidentitet. I det amerikanske syd bidrog slaver kvinder med hakker til den kommercielle produktion af deres herrer, ikke til deres families næring. i Afrika var kvindens primære sociale rolle moderens. I slaveri blev dette aspekt af afrikansk kvindelighed nedværdiget. Mens fødsel i Afrika var en overgangsritual for kvinder, der tjente dem øget respekt, inden for det amerikanske plantagesystem, der udviklede sig i midten af det attende århundrede, var det en økonomisk fordel for mesteren, der multiplicerede sin arbejdsstyrke gennem slavegraviditet. Den gennemsnitlige slavebundne kvinde fødte på dette tidspunkt sit første barn ved nitten år gammel og fødte derefter et barn hvert andet og et halvt år. Denne cyklus, opmuntret af mesteren, var ikke uden fordele for moderen. Mens hun var gravid, kunne hun normalt forvente mere mad og færre arbejdstimer. Fordi bevist fertilitet gjorde hende mere værdifuld for sin ejer, hun var også mindre tilbøjelige til at blive solgt væk fra venner og familie.
selvfølgelig var de byrder, fysiske såvel som psykologiske, der fulgte med fødsel, enorme for slaver kvinder. Forventet at sætte mesterens og hans families behov foran sine egne børn, vendte slavemoren på en stor plantage tilbage til markerne kort efter fødslen og efterlod sit barn at blive opdraget af andre. På en mindre gård blev slavens moderansvar simpelthen tilføjet oven på hendes sædvanlige pligter. Af kærlighed til deres børn valgte slavemødre ofte at blive i trældom, mens deres mandlige kolleger forsøgte at flygte. Den kvindelige slave stod desuden over for udsigten til at blive tvunget ind i seksuelle forhold med henblik på reproduktion. Måske mere rystende, hun kan være vidne til, at hendes døtre lider den samme skæbne.