Samadhi, (Sanskrit: “total selvindsamling”) i indisk religion, og især i hinduisme og buddhisme, den højeste tilstand af mental koncentration, som en person kan opnå, mens han stadig er bundet til kroppen, og som forener ham med den Højeste Virkelighed. Samadhi er en tilstand af dyb og fuldstændig absorberende overvejelse af det absolutte, der er uforstyrret af lyst, vrede eller enhver anden ego-genereret tanke eller følelse. Det er en tilstand af glædelig ro, eller endda af bortrykkelse og salighed, hvor man opretholder sin fulde mentale årvågenhed og skarphed. Samadhi betragtes i hinduismen og buddhismen som højdepunktet for al åndelig og intellektuel aktivitet. Kraften til at opnå samadhi er en forudsætning for at opnå frigivelse fra cyklus af død og genfødsel (samsara). Derfor betragtes døden af en person, der har denne magt, også som en samadhi. Ved en yderligere udvidelse, det sted, hvor en person, der menes at være så bemyndiget, blev kremeret, kaldes i moderne tid også en samadhi; dermed, stedet for Mohandas K. Gandhi’s cremation in Delhi is officially named Gandhi’s Samadhi.