i samfundsvidenskab betyder materialisme en optagelse af materialitet og materielle processer, og hvordan disse bidrager til at danne det sociale. Dette kan antage en række forskellige former, som alle ledsages af forskellige teorilegemer. På nuværende tidspunkt har samfundsforskere, der beskriver sig selv som materialister, en tendens til at falde ind i en af tre kategorier: 1) de ser på materiel kultur – dvs. hvordan vi bruger tingene som en del af hverdagen – dette er ikke bundet til en bestemt teoretisk ramme 2) de ser på de økonomiske produktionsbetingelser, normalt efter en Marksistisk ramme (historisk/dialektisk materialisme) eller 3) de ser på forholdet mellem mennesker og ‘ikke-mennesker’ som klipper, dyr, bakterier under en ‘ny materialistisk’ ramme. Denne post ser på de to teoretiske retninger kaldet historisk/dialektisk materialisme og ny materialisme.
begge retninger af materialisme beskæftiger sig med materielle uligheder, hvad enten det er mellem forskellige sociale klasser eller mellem mennesker og ikke-mennesker. Samtidig er de blevet beskyldt for at være utilstrækkeligt opmærksomme på racemæssig ulighed. Kritikerne som f. eks. Det er en af de mest populære måder at gøre det på, når det kommer til sport, sport og sport, og det er en af de bedste måder at gøre det på, når det kommer til sport, sport og sport. I sit opsigelsesbrev fra 1956 til det franske kommunistparti skriver C. krissaire for eksempel, at han ønsker, at “kommunismen og kommunismen skal placeres i de sorte folks tjeneste og ikke de sorte folks tjeneste for kommunismen”, og Jones skriver i 1949 om den “tredoblet undertrykte status for Negerkvinder”, der skyldes flere uligheder i adgangen til produktionsmidlerne.
ny materialisme er derimod blevet kritiseret for ikke at fremhæve forskelle mellem mennesker og deres indflydelse på ikke-anerkendelse af det ikke-menneskelige. Geograf Juanita Sundberg (2014) giver for eksempel udtryk for sit ubehag med nye materialismer som posthumanisme, der efter hendes opfattelse “har tendens til at gengive koloniale måder at kende og være ved at vedtage universaliserende påstande og følgelig yderligere underordne andre ontologier”. Indfødte akademikere som f.eks. Todd har argumenteret imod den igangværende marginalisering af ikke-Europæiske ontologier (måder at konceptualisere, hvad der er) og for deres optagelse på ikke-passende måder.
begge kritikker beder i sidste ende om, at hvis begge typer materialisme søger at slette eksisterende uligheder, er de nødt til at tackle disse på mere tværgående måder. Forsøg på ikke kun at udføre tværsnitsanalyser, men også at inkludere bekymringerne for begge materialismer er blevet fremsat af en række forskere, såsom Donna harve, Angela Davis og Achille Mbembe. Et af de mest kendte eksempler er Donna Harves “Cyborg manifest” (1984), hvor hun tager udgangspunkt i den stigende nedbrydning af menneske/dyr, menneske/maskine og fysiske/ikke-fysiske grænser, som bemærket i en række forskellige værker af kritisk race og feministiske lærde som Chela Sandoval.Davis, Angela Y (1981) kvinder, Race og klasse. London: kvindernes presse Ltd.(1984) et Cyborg manifest.Lee, Salome (2011) indtil vi alle er afskaffelse: Om slaveri, Race og klasse
Sundberg, J (2014) afkolonisering af posthumanistiske geografier. Cultural Geographies 21 (1)
Todd (2016) en indfødt Feminist tager på den ontologiske tur: ‘ontologi’ er bare et andet ord for kolonialisme. Tidsskrift for historisk sociologi 29 (1); Blog post version
yderligere læsning
Allaert, Monika (2013) om Ariels’ økologi: Monika Allaert, afhørt af Angela Last. Samfund og rum åbent sted.Jones, Claudia (1949) vi søger fuld ligestilling for kvinder.
Mills (2003) fra klasse til Race: Essays i hvid radikalisme og sort radikalisme.
Robinson, C J (2000) Sort Markisme. Chapel Hill: University of North Carolina Press.(2014) Habeas Viscus: Raciserende samlinger, biopolitik og sorte feministiske teorier om mennesket. Durham, NC: Duke University Press. London: Rodmand & Littlefield.
spørgsmål
Hvorfor fokuserer materialister på den materielle verden?
Hvad er forskellen mellem de forskellige materialismer i, hvordan de ser på ulighed? Hvad er styrker og svagheder?
et af de centrale spørgsmål i materialisme er materielle hierarkier: hvordan vi styrer og styrer verden. Tror du, at sociale og miljømæssige relationer i mange dele af verden kunne være anderledes, hvis en anden ‘verdensorden’ var dominerende?