La Belle Dame sans Merci: en ballade

La Belle Dame sans Merci: en ballade

af John Keats

o hvad kan hjælpe dig, ridder ved våben,
alene og bleg loitering?sedgen er visnet fra søen, og ingen fugle synger.

o Hvad kan ail dig, knight-at-arms,
så haggard og så ve-begone?
egernens Kornkammer er fyldt,
og høsten er færdig.

Jeg ser en lilje på din pande,
med angst fugtig og feber-dug,
og på dine kinder en Falmende rose
hurtigt visner også.

Jeg mødte en dame i meads,
fuld smuk—en Feys barn,
hendes hår var langt, hendes fod var lys,
og hendes øjne var vilde.

jeg lavede en krans til hendes hoved,
og armbånd også og duftende område;
hun så på mig, som hun elskede,
og lavede søde stønn

Jeg satte hende på min pacing steed,
og intet andet så hele dagen lang,
for sidelong ville hun bøje og synge
En Feys sang.

hun fandt mig rødder relish søde,
og honning vilde, og manna-dug,
og sikker på sprog mærkeligt hun sagde—
‘Jeg elsker dig sandt’.

hun tog mig med til sin Elfin grot,
og der græd hun og sukkede fuldt ømt,
og der lukkede jeg hendes vilde vilde øjne
med kys fire.

og der lull hun mig i søvn,
og der drømte jeg-Ah! ve betide!-
Den seneste drøm, jeg nogensinde har drømt
på den kolde bakkeside.

Jeg så blege konger og fyrster også,
blege krigere, død-blege var de alle;
de græd – ‘ La Belle Dame sans Merci
Du har i træl!’

Jeg så deres udsultede læber i gloam,
med horrid advarsel Gap Kristian bred,
og jeg vågnede og fandt mig her,
på den kolde bakkeside.

og det er derfor, jeg opholder mig her,
alene og bleg loitering,
selvom sedgen er visnet fra søen,
og ingen fugle synger.

sammendrag af La Belle Dame sans Merci

• popularitet af “La Belle Dame sans Merci”: John Keats, en stor engelsk digter skrev ‘La Belle dame sans merci’. Det er en ballade udgivet i 1819. Titlen stammer fra digtet, La Belle Dame sans Mercy, skrevet af Alain Chartier. Digtet taler om historien om en ridder og en smuk kvinde. Det illustrerer derefter, hvordan kærlighed spiller en vigtig rolle i menneskets liv. Dens popularitet ligger imidlertid i temaet tristhed, død og forførelseskraft.
• “La Belle Dame sans Merci” som repræsentant for bedrag: digtet fortæller en tragisk historie om en ridder, der forelsker sig i en dame, men hun forlader ham som bliver syg. En fremmed møder ridderen og spørger om hans elendige tilstand. Ridderen fortæller ham om den smukke kvinde i engene. De har været forelsket, da hun har gået sammen med ham og sunget smukke sange for ham. Enkelt gang, hun tog ham med til sit specielle sted, hvor han kyssede hende, og roen omkring fik ham til at sove. Han drømte derefter mærkelige mennesker, der advarede ham om den retfærdige dame. Han vågnede ved den kolde bjergskråning, hvor den fremmede fandt ham. Den tragiske ballade fortæller om ridderens triste tilstand og bedrageri af damen.
• Store Temaer i “La Belle Dame sans Merci”: Illusion versus virkelighed, død, kærlighed og forførelse er de vigtigste temaer i dette digt. Damen, med sin skønhed, slaver ridderen og efterlod ham til at dø ved søen. Ridderens drøm indikerer også, at det ikke var første gang, hun fangede en mand. Faktisk er der en række ulykkelige mænd, som hun grøftede til. Digtet giver et budskab om, at kærlighed, skønhed og glæde er kortvarige, og at fysisk skønhed og forførelse kan vildlede en person.

analyse af litterære enheder, der bruges i “La Belle Dame sans Merci”

litterære enheder er værktøjer, der bruges af forfattere til at formidle deres følelser, ideer og temaer for at gøre tekster mere tiltalende for læseren. John Keats har også brugt masser af litterære enheder i dette digt til at udtrykke en ridders elendige tilstand. Analysen af de litterære enheder, der anvendes i dette digt, er givet nedenfor.

1. Assonance: Assonance er gentagelse af vokallyde i samme linje som lyden af /o/ i “så haggard og så ve-begone” og lyden af /jeg/ i “og der lukker jeg hendes vilde vilde øjne”.
2. konsonans: konsonans er gentagelse af konsonantlyde i samme linje som lyden af /n/ i “og honning vild og manna-dug” og lyden af /l/ I “alene og bleg loitering”.
3. Alliteration: Alliteration er gentagelsen af konsonantlyde i samme linje i hurtig rækkefølge, såsom lyden af /M/ I “med forfærdelig advarsel Gap pristd bred.”
4. billedsprog: Billedsprog bruges til at få læserne til at opfatte ting, der involverer deres fem sanser. For eksempel,” Hun tog mig med til sin Elfin grot”,” jeg så også blege konger og Fyrster “og” og der græd hun og sukkede fuldt ømt.”
5. Enjambment: det defineres som en tanke eller klausul, der ikke slutter ved et linjeskift; i stedet bevæger det sig over den næste linje. For eksempel

“den seneste drøm, jeg nogensinde har drømt
på den kolde bakkeside.”

1. symbolik: Symbolik betyder at bruge symboler til at betegne ideer og kvaliteter og give dem symbolske betydninger, der adskiller sig fra bogstavelige betydninger. Sætningerne som ;” ingen fugle synger”, “lilje på din pande” og “falmende rose” symboliserer dødens ankomst.
2. metafor: det er en talefigur, hvor der foretages en underforstået sammenligning mellem de objekter, der er forskellige i naturen. For eksempel”Jeg ser en lilje på din pande”. Her sammenlignes blegheden med en hvid lilje.
3. Anaphora: det henviser til gentagelse af et ord eller udtryk i den første del af nogle vers. For eksempel gentages’ og der ‘ i den ottende strofe for at understrege pointen.

“og der lull hun mig i søvn,
og der drømte jeg—Ah! ve betide.”

analyse af poetiske enheder, der anvendes i”La Belle Dame sans Merci”

poetiske og litterære enheder er de samme, men nogle få bruges kun i poesi. Her er analysen af nogle af de poetiske enheder, der anvendes i dette digt.

1. strofe: en strofe er en poetisk form for nogle linjer. Der er tolv strofer i dette digt, der hver har fire linjer.
2. kvatrain: en kvatrain er en fire-foret strofe lånt fra persisk poesi. Her er hver strofe kvatrain.
3. Rhyme Scheme: digtet følger ABCB rhyme scheme, og dette mønster fortsætter til slutningen.
4. Slutrym: Slutrym bruges til at gøre strofen melodisk. For eksempel “sur/fire”, “barn/vild”, “område/stønn” og “betide/side.”
5. gentagelse: følgende linjer er blevet gentaget i den første og sidste strofe af digtet, som har skabt en musikalsk kvalitet i digtet. For eksempel

“alene og bleg loitering?slæden er visnet fra søen, og ingen fugle synger.”

1. Refrain: linjerne, der gentages i en vis afstand i digtene, kaldes refrain. De følgende vers er blevet gentaget med de samme ord som angivet nedenfor.

” alene og bleg loitering?slæden er visnet fra søen, og ingen fugle synger.”

citater, der skal bruges

linjerne nedenfor kan bruges af en elsker til at elske en persons skønhed og udtrykke kærlighed.

“Jeg mødte en dame i meads,
fuld smuk—en Feys barn,
hendes hår var langt, hendes fod var lys,
og hendes øjne var vilde.”