detaljerne i titlen, Kirkens læge, varierer fra en autonom rituel kirke til en anden.
Latin ChurchEdit
i den latinske kirke var de fire latinske læger “allerede længe blevet anerkendt” i liturgien, da de fire store læger i den østlige kirke, John Chrysostom, Basil den store, Gregorius af Nasiskus og Athanasius af Aleksandria blev anerkendt i 1568 af pave Pius V.
til disse Navne andre er efterfølgende blevet tilføjet, oprindeligt med liturgiske effekter. De nødvendige betingelser er opregnet som tre: eminens doctrina, insignis vitae sanctitas, Ecclesiae declaratio (dvs.fremtrædende læring, en høj grad af hellighed og proklamation fra kirken). Benedict forklarer den tredje som en erklæring fra den øverste pave eller af et generelt råd. Men selvom generalråd har hyldet visse lægeres skrifter, har intet råd faktisk tildelt titlen som Kirkens læge. Proceduren involverede at udvide brugen af helgenens guddommelige Kontor og Messe til den universelle kirke, hvor titlen på læge anvendes på ham. Dekretet udstedes af Menigheden for de helliges årsager og godkendes af paven efter en omhyggelig undersøgelse om nødvendigt af helgenes skrifter. Det er på ingen måde en eks-domsafgørelse, og det svarer heller ikke til en erklæring om, at der ikke findes nogen fejl i lægenes undervisning. Det er faktisk velkendt, at de allerstørste af dem ikke er helt immune over for fejl. Ingen martyr er på listen, da tidligere kontoret og messen var for Tilståere. Derfor, som Benedict kiv påpeger, Saint Ignatius af Antiokia, Saint Irenæus af Lyons, og Saint Cyprian af Kartago kaldes ikke læger i kirken.Lægernes værker varierer meget i emne og form. Nogle, såsom Pave Gregor den store og St Ambrose af Milano, var fremtrædende forfattere af breve og korte afhandlinger. Hellige Katarina af Siena og Johannes af korset skrev mystisk teologi. Saints Augustine af Hippo og Bellarmine forsvarede kirken mod kætteri. Bede skrev bibelske kommentarer og teologiske afhandlinger. Systematiske teologer inkluderer skolastiske filosoffer Saint Anselm af Canterbury, Saint Albert den storeog Saint Thomas Akvinas.
indtil 1970 var ingen kvinde blevet udnævnt til læge i kirken, men siden da har fire tilføjelser til listen været kvinder: De hellige Teresa af Kristivila (St. Teresa af Jesus) og Katarina af Siena af Pave Paul VI; Den Hellige Kristiane (St. Therese af Jesusbarnet og af Det Hellige Ansigt), “den lille blomst” af pave Johannes Paul II; og Hildegard af Bingen af Benedict vi. Hellige Teresa og Therese var begge Discalced Carmelites, St. Catherine var en lægmand Dominikaner, og Hildegard var en Benediktiner.
traditionelt i liturgien blev lægernes Kontor adskilt fra Bekendernes kontor ved to ændringer: evangeliets læsning Vos estis sal terrae (“du er Jordens salt”), Matthæus 5:13-19, og den ottende svarer på Matins, fra Ecclesiasticus 15: 5, i Medio Ecclesiae aperuit os ejus, * et implevit eum Deus spirituu sapientiae et intellectus. * Jucunditatem et eksultationem thesaurisavit super eum. (“Midt i kirken åbnede han munden, * og Gud fyldte ham med Visdommens og forstandens ånd. * Han samlede på ham en skat af glæde og glæde.”) Nicene Creed blev også reciteret ved messen, hvilket normalt ikke siges undtagen om søndagen og de højest rangerede festdage. 1962-revisionerne af Missal droppede Trosbekendelsen fra lægernes fester og afskaffede titlen og det fælles for Tilståere og indførte en særskilt fælles for læger.den 20. August 2011 meddelte Pave Benedict, at han snart ville erklære St. John of Purpur som Kirkens læge. Selvom der ikke blev givet nogen officiel meddelelse, blev det rapporteret i December 2011, at Pave Benedict havde til hensigt at erklære Hildegard af Bingen som en læge i kirken på trods af at hun endnu ikke er officielt kanoniseret. St. Hildegard af Bingen blev officielt erklæret for at være en helgen af den universelle Kirke af Pave Benedict den 10.maj 2012 og rydde vejen for hende at blive udnævnt til Kirkens læge. Pave Benedict erklærede formelt St. John af Kristivila og Hildegard af Bingen for at være læger i kirken den 7.oktober 2012.Pave Frans erklærede det 10. århundrede Armensk munk Saint Gregory af Narek at være den 36.læge i kirken den 21. februar 2015. Beslutningen var noget kontroversiel. Ifølge kritikere af Pave Frans’ beslutning Var Saint Gregory en munk af armensk apostolisk kirke, som ligesom andre orientalske ortodokse kirker splittede sig fra resten af kristenheden over Rådet for Chalcedon i 451 e.kr. Derfor ses Saint Gregory af nogle (af hvem??) som en Monofysit (Den Romersk-Katolske Kirke anerkender den orientalske ortodokse som Miafysitter og ikke Monofysit, og de betragter igen ikke de romersk-katolikker Nestorian), der hverken var i forening med katolske eller østlige ortodokse kristne på tidspunktet for hans død i 1003. De orientalske ortodokse kirker, som den armenske kirke er en integreret del af, er Miaphysites. Forsvarere (hvem??) af beslutningen har imidlertid Citeret historiske beviser (sammenhæng?) at Narek-klosteret, hvor Saint Gregory boede og døde, var et centrum for opposition (dette består, og der er slet ingen beviser for en pro-Chalcedonisk bevægelse inden for den armenske kirke 400 år efter rådet) til monofysitisme inde fra den armenske kirke. Det citeres også, at Saint Gregory af Narek er opført i romersk martyrologi (post ipso facto oprettelsen af en udbrudt Armensk Katolsk Kirke) med en festdag den 27.februar, og at medlemmer af armensk Katolsk Kirke har altid haft en stærk hengivenhed over for ham og hans skrifter.
i oktober 2019 anmodede den polske katolske Biskoppekonference formelt Pave Frans om at overveje at gøre pave Johannes Paul II til Kirkens læge i en officiel proklamation som anerkendelse af hans bidrag til teologi, filosofi og katolsk litteratur samt de formelle dokumenter (encykliske, apostoliske breve, tyre, motu proprio-dokumenter, homilier og taler), som han udsendte. Også ærkebiskoppen i San Salvador, El Salvador har anmodet Pave Frans om at navngive den hellige ærkebiskop Oscar Arnulfo Romero y Galdames, martyrdød i 1980, mens han var ærkebiskop der, der havde en doktorgrad og var en pålidelig ortodoks figur, selv da han voksede til at tale for sit folks situation under borgerkrigen der, som en læge i kirken. Romero og Johannes Paul II er kendt for at være bredt respekterede figurer i dag, selv af mange i østkatolske, Østortodokse og protestantiske kirkesamfund, eller som ikke er religiøse eller agnostiske.
liste over Lægerredit
(for tidligere myndigheder om kristen doktrin, se kirkefædre og Ante-Nicene Fædre)
* angiver en helgen, der døde før 1054, og derfor også værdsættes af den østlige ortodokse kirke.
| Nej. | navn | titler | født | død | forfremmet | aktivitet | ||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| St. Gregory den store* | en af de fire store latinske fædre | 540 (C.) | 604 | 1298 | pave, O. S. B. | |||||||||||||||||||||||
| St. Ambrose* | en af de fire store latinske fædre | 340 (C.) | 397 | 1298 | biskop af Milano | |||||||||||||||||||||||
| St. Augustine* | One of the four Great Latin Fathers; Doctor gratiae (Doctor of Grace) |
354 | 430 | 1298 | Bishop of Hippo (now Annaba) | |||||||||||||||||||||||
| St. Jerome* | One of the four Great Latin Fathers | 347 (c.) | 420 | 1298 | Priest, monk | |||||||||||||||||||||||
| St. Thomas Aquinas | Doctor angelicus (Angelic Doctor); Doctor communis (Common Doctor) |
1225 | 1274 | 1567 | Priest, Theologian, O.P. | |||||||||||||||||||||||
| St. John Chrysostom* | en af de fire store græske Fædre | 347 | 407 | 1568 | ærkebiskop af Konstantinopel | |||||||||||||||||||||||
| St. Basil den store* | en af de fire store græske Fædre | 330 | 379 | 1568 | biskop af Cæsarea | |||||||||||||||||||||||
| St. Gregorius af fascismen* | en af de fire store græske Fædre | 329 | 389 | 1568 | ærkebiskop af Konstantinopel | |||||||||||||||||||||||
| St. Athanasius* | One of the four Great Greek Fathers | 298 | 373 | 1568 | Archbishop of Alexandria | |||||||||||||||||||||||
| St. Bonaventure | Doctor seraphicus (Seraphic Doctor) |
1221 | 1274 | 1588 | Cardinal Bishop of Albano, Theologian, Minister General, O.F.M. | |||||||||||||||||||||||
| St. Anselm | Doctor magnificus (Magnificent Doctor); Doctor Marianus (Marian Doctor) |
1033 or 1034 | 1109 | 1720 | Archbishop of Canterbury, O.S.B. | |||||||||||||||||||||||
| St. Isidore of Seville* | 560 | 636 | 1722 | Archbishop of Seville | ||||||||||||||||||||||||
| St. Peter Chrysologus* | 406 | 450 | 1729 | Bishop of Ravenna | ||||||||||||||||||||||||
| St. Leo the Great* | Doctor unitatis Ecclesiae (Doctor of the Church’s Unity) |
400 | 461 | 1754 | Pope | |||||||||||||||||||||||
| St. Peter Damian | 1007 | 1072 | 1828 | Cardinal Bishop of Ostia, monk, O.S.B. | ||||||||||||||||||||||||
| St. Bernard of Clairvaux | Doctor mellifluus (Mellifluous Doctor) |
1090 | 1153 | 1830 | Priest, O.Cist. | |||||||||||||||||||||||
| St. Hilary of Poitiers* | Doctor of the Divinity of Christ | 300 | 367 | 1851 | Bishop of Poitiers | |||||||||||||||||||||||
| St. Alphonsus Liguori | Doctor zelantissimus (Most Zealous Doctor) |
1696 | 1787 | 1871 | Bishop of Sant’Agata de’ Goti, C.Ss.R. (Founder) | |||||||||||||||||||||||
| St. Francis de Sales | Doctor caritatis (Doctor of Charity) |
1567 | 1622 | 1877 | Bishop of Geneva, C.O. | |||||||||||||||||||||||
| St. Cyril of Alexandria* | Doctor Incarnationis (Doctor of the Incarnation) |
376 | 444 | 1883 | Archbishop of Alexandria | |||||||||||||||||||||||
| St. Cyril of Jerusalem* | 315 | 386 | 1883 | Archbishop of Jerusalem | ||||||||||||||||||||||||
| St. John Damascene* | 676 | 749 | 1890 | Priest, monk | ||||||||||||||||||||||||
| St. Bede the Venerable* | Anglorum doctor (Doctor of the English) |
672 | 735 | 1899 | Priest, monk, O.S.B. | |||||||||||||||||||||||
| St. Ephrem* | 306 | 373 | 1920 | Deacon | ||||||||||||||||||||||||
| St. Peter Canisius | 1521 | 1597 | 1925 | Priest, S.J. | ||||||||||||||||||||||||
| St. John of the Cross | Doctor mysticus (Mystical Doctor) |
1542 | 1591 | 1926 | Priest, mystic, O.C.D. (Reformer) | |||||||||||||||||||||||
| St. Robert Bellarmine | 1542 | 1621 | 1931 | Archbishop of Capua, Theologian, S.J. | ||||||||||||||||||||||||
| St. Albertus Magnus | Doctor universalis (Universal Doctor) |
1193 | 1280 | 1931 | Bishop of Regensburg, Theologian, O.P. | |||||||||||||||||||||||
| St. Anthony of Lisbon and Padua | Doctor evangelicus (Evangelical Doctor) |
1195 | 1231 | 1946 | Priest, O.F.M. | |||||||||||||||||||||||
| St. Lawrence of Brindisi | Doctor apostolicus (Apostolic Doctor) |
1559 | 1619 | 1959 | Priest, Diplomat, O.F.M. Cap. | |||||||||||||||||||||||
| St. Teresa of Ávila | Doctor orationis (Doctor of Prayer) |
1515 | 1582 | 1970 | Mystic, O.C.D. (Reformer) | |||||||||||||||||||||||
| St. Katarina af Siena | 1347 | 1380 | 1970 | Mystic, O. P. (tredje orden Dominikanske) | ||||||||||||||||||||||||
| td> | 1873 | 1897 | 1997 | O. C. D. (non) | ||||||||||||||||||||||||
| St. John of larsvila | 1500 | 1569 | 2012 | præst, mystiker | ||||||||||||||||||||||||
| St. Hildegard of Bingen | 1098 | 1179 | 2012 | 1098 | 1179 | 2012 | visionær, teolog, komponist, polymath, O. S. B. (abbedisse) | |||||||||||||||||||||
| St. Gregory af Narek* | 951 | 1003 | 2015 | munk, digter, mystisk filosof, teolog |
andre anerkendte lægeredit
derudover har dele af den katolske kirke anerkendt andre personer med denne titel. I Spanien er Fulgentius fra Cartagena, Ildephonsus fra Toledo og Leander fra Sevilla blevet anerkendt med denne titel. I 2007 kaldte Pave Benedict SVI i sin rundskrivelse Spe Salvi Den Hellige Maksius skriftefader “den store græske læge i kirken”, skønt Kongregationen for de helliges årsager betragter denne erklæring som uformel.
skolastiske epithetsEdit
selvom de ikke blev navngivet læger i Kirken eller endda kanoniseret, mange af de mere berømte læger i teologi og middelalderens Lov fik et epitel, der udtrykte arten af deres ekspertise. Blandt disse er Bl. John Duns Scotus, læge subtilis( subtil læge); Bl. Ramon e. Llull, læge oplyst af den (oplyste læge); Bl. John af Ruysbroeck, læge divine ecstaticus( ekstatisk læge); Aleksandr af Hales, læge irrefragabilis (Ubesvarelig læge); Roger Bacon, “læge af vidunderlig” (vidunderlig læge); Gregor af Rimini, læge af autentisk (autentisk læge); Jean af lægen christianissimus (mest kristen læge); Nicholas af Cusa, læge christian (Kristen læge); og Præsten og professor Francisco su Profres, læge super (ekstraordinær læge).
Syro-Malabar Catholic ChurchEdit
den Syro-Malabar Katolske Kirke anerkender Ambrose, Jerome, Gregory, Augustine, Athanasius, Basil, Gregor af Nasiansus og John Chrysostom, såvel som Ephrem den syriske, Isak den ældre, Pave Leo I, Johannes af Damaskus, Cyril af Aleksandria, Cyril af Jerusalem, Epiphanius af Salamis og Gregor af Nyssa.
den kaldeiske katolske Kirkedit
den kaldeiske katolske kirke hædres som læge Polycarp, Eustathius af Antiokia, Meletius, Aleksander af Jerusalem, Athanasius, Basil, Cyril af Aleksandria, Gregor af Nyssa, John Chrysostom, Fravitta af Konstantinopel, Efrem den syriske, Jakob af Nisibis, Jakob af Serugh, Isak af Armenien, Isak af Nineve og Maruthas af martyropolis.