Beijing
i Marts, midt i pomp af Kinas årlige gummistempel-parlamentsmøder i Beijing, delte en politiker stolt med journalister sit forslag om, hvordan man “løser problemet med den sorte befolkning i Guangdong.”Provinsen er almindeligt kendt i Kina for at have mange afrikanske migranter.”afrikanere bringer mange sikkerhedsrisici,” sagde han til lokale medier (link på kinesisk). Som medlem af Det Kinesiske Folks Politiske Rådgivende Konference, nationens øverste politiske rådgivende organ, opfordrede han regeringen til at “strengt kontrollere det afrikanske folk, der bor i Guangdong og andre steder.”
Pan, der bor i Tianjin nær Beijing—og ikke i nærheden af Guangdong—holdt sit forslag højt for journalister at se. Det læses delvist (links på kinesisk):
“sorte brødre rejser ofte i hobetal; de er ude om natten på gader, natklubber og fjerntliggende områder. Afrikanere har en høj grad af AIDS og Ebola-viruset , der kan overføres via kropsvæsker… hvis deres befolkning vil Kina skifte fra en nationalstat til et indvandringsland, fra et gult land til et sort-gult land.”
på sociale medier har det kinesiske svar været overvældende støttende, med mange kommentatorer, der gentager Pan ‘ s frygt. I et forum dedikeret til diskussioner om sorte mennesker i Guangdong på Baidu Tieba—et onlinesamfund med fokus på internetsøgningsresultater—var mange deltagere enige om, at Kina stod over for en “sort invasion.”En kommentator opfordrede kinesere (link på kinesisk) til ikke at lade “tusinder af år med kinesisk blod blive forurenet.”
strømmen af racistisk vitriol online får den berygtede kinesiske TV-annonce til Chiaobi-vaskemiddel, der blev viral sidste år, til at virke mild i sammenligning. Annoncen indeholdt en asiatisk kvinde, der fyldte en sort mand i en vaskemaskine for at gøre ham til en bleghudet asiatisk mand.
ikke om virkeligheden
selvfølgelig, mens et stigende antal afrikanere arbejder og studerer i Kina—det afrikanske kontinents største handelspartner—er forestillingen om, at sorte mennesker “overtager” verdens mest folkerige nation, nonsens. Estimater for antallet af afrikanere syd for Sahara (kaldet “Chocolate City” på kinesisk) spænder fra 150.000 fastboende, ifølge regeringsstatistikker fra 2014, til så højt som 300.000-tal kompliceret af antallet af afrikanere, der kommer ind og ud af landet såvel som dem, der overskrider deres visa.
mange af dem samarbejder med kinesiske virksomheder om at drive fabrikker, lagre og eksportoperationer. Andre forlader Kina og fortæller deres landsmænd ikke at gå på grund af økonomiske udfordringer og racisme.”Guangdong er kommet til at forestille sig at legemliggøre denne racekrise af en slags ‘sort invasion’, ” sagde Kevin Carrico, lektor ved Macvarie University i Australien, der studerer race og nationalisme i Kina. “Men det handler ikke om faktisk eksisterende realiteter.”Han fortsatte:
“det er ikke så meget, at de ikke kan lide sorte beboere, da de ikke kan lide det, de forestiller sig om sorte beboere. De typer diskurser, du ser på sociale mediesider, er ret gentagne—sorte mænd voldtager Kinesiske kvinder, sorte mænd har enighed køn med kinesiske kvinder og forlader dem derefter, sorte som stofbrugere og tyve, der ødelægger kinesiske kvarterer. Mennesker lever i et samfund, der ændrer sig hurtigt. ‘De sorte’ er blevet et projektionspunkt for alle disse bekymringer i samfundet.”
det sidste år har set opvarmet debat blandt sorte mennesker, der bor i Kina om, hvad lokalbefolkningen synes om dem. I samtaler med kvarts, sorte beboere henviste til online kommentarer og racistiske annoncer som mere ekstreme eksempler, men sagde, at de er symptomatiske for bredere underliggende holdninger.
Madeleine Thiam og Christelle Mbaya, senegalesiske journalister i Beijing, sagde, at de er triste, men ikke chokerede, når de diskrimineres i Kina.
“Nogle gange klemmer folk deres næse, mens jeg går forbi, som om de tror, jeg lugter. I metroen forlader folk ofte tomme pladser ved siden af mig eller skifter plads, når jeg sætter mig ned,” sagde Thiam. “Kvinder er kommet op for at gnide min hud og spørge, om det er “snavs”, og om jeg har haft et brusebad.”
men på en nylig kaffepause beundrede de fleste forbipasserende høfligt de fashionable kvinder, som om de skulle ned ad en gang.
en kinesisk mand, der stirrede på Thiam i sin lilla blonderbluse og en gul kjole, der blussede rundt om hofterne, slap et beundrende “vupti” ud, da elevatordørene åbnede til en cafekolos på tredje sal. Servere mødt deres stamgæster med varme smil og spurgte dem på engelsk, ” Hvordan har du det?”
racisme eller uvidenhed?
sådanne oplevelser taler til livets dualitet for sorte mennesker i Kina. De kan være atleter, iværksættere, handlende, designere eller kandidatstuderende. Nogle er gift med lokalbefolkningen og taler flydende kinesisk. På trods af positive erfaringer og økonomiske muligheder stiller mange spørgsmålstegn ved, hvorfor de bor et sted, hvor de ofte føler sig uvelkomne.
de kæmper med spørgsmålet: er det racisme eller uvidenhed? Og hvordan skelner du mellem de to?Paolo Cesar, en afrikansk-Brasiliansk, der har arbejdet som musiker i Shanghai i 18 år og har en kinesisk kone, sagde, at musik har været en fantastisk måde for ham at komme i kontakt med publikum og få lokale venner. Imidlertid kommer hans blandede race søn ofte ulykkelig hjem på grund af mobning i skolen. På trods af at han taler flydende Mandarin, accepterer hans klassekammerater ham ikke som kinesisk. De kan godt lide at råbe ud, ” han er så mørk!”
den globale succes for sorte offentlige personer, såsom politikere, skuespillere og atleter, ser ud til at have en begrænset effekt på kinesiske holdninger.
“efter at folk hørte min accent, råbte de ofte” Obama!”i erkendelse af, at jeg var sort amerikaner,” sagde Jayne Jeje, en marketingkonsulent fra Maryland, der har arbejdet over hele Kina og nu bor i Hong Kong. “Deres opfattelse var, at jeg på en eller anden måde var bedre end en sort person fra Afrika på grund af min Amerikanskhed. En del af dette er forankret i… fejlagtige overbevisninger om amerikansk rigdom og magt versus stereotyper af afrikansk fattigdom og lidelse.”
som svar på international kritik af racisme mod sorte i Kina har nogle kommentatorer hævdet, at racismen ikke er så alvorlig som i andre lande. Hong Kong-spaltist Lo skrev i South China Morning Post, at kritik fra amerikanere er “rig fra et land, der blev grundlagt på sort slaveri… Kina har raceproblemer. Men morderisk racisme mod sorte er ikke en af dem.”
og selvfølgelig opstår racemæssige spændinger andre steder, nogle gange med etniske kinesere som ofre. I denne uge samledes kinesiske demonstranter i det nordøstlige Paris for at protestere mod politiets skydning af en kinesisk mand. Mange klager over racisme rettet mod dem og også over at blive målrettet af bander (video) af nordafrikansk afstamning.
når man ser dybere ind i historien, tyder bevis på en præference for slaver fra Østafrika i det gamle Kina. Afrikansk slaveri i landet toppede under Tang (618 til 907) og Song (960 til 1279) dynastier.
for nylig brød vold ud, efter at den kinesiske regering begyndte at yde stipendier, der gjorde det muligt for afrikanske studerende at studere i landet i 1960 ‘erne. mange kinesiske studerende var imod de stipendier, som afrikanere modtog, med spændinger, der kulminerede i optøjer i Nanjing i slutningen af 1980’ erne. Optøjerne begyndte med vrede kinesiske studerende omkring afrikanske studerendes sovesale på Hehai University og peltede dem med klipper og flasker i syv timer, hvor skarer senere marcherede gennem gaderne og råbte antiafrikanske slogans.
i de sidste par år har afsky blandt nogle kinesere mod udenlandske mænd, der daterer lokale kvinder, ført til en nylig stigning i voldelige angreb mod udlændinge.
forbliver optimistisk
alligevel forbliver de fleste respondenter kvarts adspurgte optimistiske. Vladimir Emilien, en 26-årig afroamerikansk skuespiller og tidligere varsity-atlet, sagde, at for ham var det afgørende at lære kinesisk for bedre interaktion med lokalbefolkningen. Emilien meldte sig frivilligt sidste år som coach, der lærte Beijing-ungdommen de finere punkter i Amerikansk fodbold. Han sagde, at når han først var i stand til at føre mere komplekse samtaler på kinesisk, han blev ramt af de tankevækkende spørgsmål, som lokalbefolkningen ville stille.
” de ville sige, hvad synes du om kinesisk opfattelse af sorte mennesker? Hvordan får det dig til at føle?- Så de er klar over, at der er en masse negativitet omkring sorte og imod Afrika som et meget fattigt sted.”
Emilien håber, at flere interaktioner mellem kinesiske og sorte individer vil udjævne misforståelser. Men andre siger, at forbedring af forholdet kræver mere end sorte mennesker, der lærer sproget, da det skifter ansvaret væk fra kineserne.”regeringen har aldrig gjort noget seriøst for at rydde op i racistiske ideer skabt og befolket af de intellektuelle og politikere, der konstruerede et globalt racehierarki, hvor de hvide var på toppen, kineserne den anden og sorte bunden,” sagde Cheng Yinghong, en historieprofessor ved State University, der forsker nationalisme og diskurs om race i Kina.
i stedet for at tackle diskrimination har den kinesiske regering fokuseret på at fremme kulturel udveksling, mens den forfølger økonomiske partnerskaber med afrikanske lande. Imidlertid, mange har påpeget, at forholdet ser ud til at være ubalanceret, med Kina, der tager Afrikas begrænsede naturressourcer til gengæld for infrastrukturinvesteringer. “racisme er racisme, periode, og selvom nogle mennesker vil sige, at det forskellige steder er mere eksplicit, nuanceret eller implicit, så længe der er ofre, er vi nødt til at kalde det racisme og håndtere det,” sagde Adams Bodomo, professor i afrikanske studier med fokus på tværkulturel kommunikation ved University of Vienna. “Kina kan ikke være den næststørste økonomi i verden og ikke forvente at håndtere disse problemer.”
Du kan følge forfatteren på kvidre på @joannachiu.
korrektion: et citat fra Jayne Jejes mand blev utilsigtet inkluderet og tilskrevet hende. Det er blevet erstattet med et citat fra hende direkte.