korbærene er en gruppe arter i slægten Rubus, sektion Rubus, tæt beslægtet med brombærene. De er små efterfølgende (snarere end opretstående eller højbuede) brambles med samlede frugter, der minder om hindbær, men er normalt lilla til sorte i stedet for røde.
Korbær er almindelige i det meste af den nordlige halvkugle og betragtes som en gavnlig ukrudt. Bladene kan bruges til at lave en urtete, og bærene er spiselige og smager sødt. De kan spises rå eller bruges til at fremstille skomager, marmelade eller tærte. Alternativt kaldes de undertiden malede bær.
omkring marts og April begynder planterne at vokse hvide blomster, der udvikler sig til små grønne bær. De små grønne bær bliver røde og derefter en dyb lilla-blå, når de modnes. Når bærene er modne, er de ømme og vanskelige at plukke i enhver mængde uden at klemme dem. Planterne har ikke opretstående stokke som nogle andre Rubus-arter, men har stængler, der sporer langs jorden og fremlægger nye rødder langs stænglens længde. Stænglerne er dækket af fine rygsøjler eller klistermærker. Bærene er søde og for mange mindre snuskede end brombær.
om vinteren forbliver bladene ofte på stilkene, men kan blive mørkerøde. Bladene spises undertiden af larverne fra nogle Lepidoptera-arter, herunder ferskenblomstermøl.Den Europæiske Korbær, Rubus caesius, vokser mere oprejst som andre brambles, men er ofte begrænset til kystsamfund, især klitsystemer. Dens frugter er en dyb, næsten sort, lilla og er belagt med et tyndt lag eller ‘dug’ af voksagtige dråber. Således ser de himmelblå ud (caesius er Latin for Lyseblå). Det er mindre efterspurgt, fordi dets frugter er små og bevarer en markant tærtsmag, selv når de er fuldt modne.
i slutningen af det 19.Og det tidlige 20. århundrede var byen Cameron, North Carolina, kendt som “verdens morbærhovedstad” til dyrkning i stor skala af dette bær, der blev sendt ud til udbredt forbrug. Lokale avlere brugte i vid udstrækning jernbanerne i området til at sende dem nationalt og internationalt.
