Jehova
Jehova er navnet givet til Gud i nogle versioner af Bibelen (Salme 83:18, Salme 100:3, Esajas 42:8). Det Gamle Testamente blev skrevet på en gammel hebraisk, der ikke brugte vokaler. Guds navn blev skrevet med fire konsonanter YHVH (hebraisk er Kurt), som blev udtalt noget som ” Jahve “og er skrevet i latinske bogstaver som:” Jahve”,” Yave “og”Jahve”. YHVH repræsenterer former for verbet at være og betyder noget som “han, der vil være, er og var”. Jøder har stor respekt for Guds navn. Det tredje bud siger: “Du må ikke bruge Guds navn forgæves.”Så de udtalte det ikke. I stedet sagde de ord som: Adonay (vor Herre), Elohim (Gudernes Gud), Shadday (Bjergets Herre), Emmanuel (Herre blandt os) osv.I løbet af det sjette til tiende århundrede (e.kr.) opfandt en gruppe jødiske lærde, kendt som masoreterne, et system til at sætte vokaler til det gamle hebraiske sprog. Masoreterne kom op med ideen – for at minde læseren om ikke at udtale Guds Navn-at sætte vokalerne Adonay (AOA) mellem konsonanterne YHVH. Den første A blev ændret til E af fonetiske grunde, og den sidste blev ikke inkluderet, da den blev betragtet som konsonant. Så de kombinerede YHVH og EOA, som gav YEHOVAH, og så blev det omdannet til Jehova, da det blev oversat til engelsk.
før templet i Jerusalem blev revet ned af Nebukadnesars hær, og det jødiske folk forvist til diasporaen, læste en af templets nedrivne vægge Guds navn ifølge troens mænd, ligesom Gud havde talt det. De fire bogstaver, som du skrev dette navn, var følgende hebraiske bogstaver: Yod, Hei, Vav og Hei:
| navn | Transliteration | moderne hebraisk | arameisk
c. 400.C |
fønikisk
c. 1050 til.C. |
| Yod | Y (o I) | י |  |
 |
| Hei | H (aunque aspirada, como una J suave) | ה |  |
 |
| Vav | V, O o U | ו |  |
 |
| Hei | H | ה | |
|
tetragram
i århundreder blev denne kombination af bogstaver kaldt tetragram for at undgå problemet med, hvordan man læser det korrekt. Tetragrama kommer fra den græske kursist, dannet af kursist (tetra = Fire) og kursist (Gramma = bogstav). Derefter var det nødvendigt at antage mulige manglende vokaler mellem de 4 bogstaver (da i hebraiske vokaler ikke altid er skrevet) og dermed de mulige navne på Gud: Jahve, Jahve, YOV Mosh og deres deraf følgende oversættelser til andre sprog af tiden, som bringer os til Jehova.
læsningen på hebraisk er fra højre mod venstre, da det er et gammelt sprog, der skal skrives på sten, kræves at holde mejslen med venstre hånd og hamre med højre (for højrehåndede). Denne position af hænderne er lettere at skrive fra højre til venstre, men når skrivning blev afhængig af langsomt tørrende blæk, var det vigtigt ikke at videregive hånden over det, der lige var skrevet, så det var nødvendigt at begynde at skrive fra venstre mod højre eller fra top til bund. I tilfælde af det hebraiske sprog var et bogstav dedikeret til hver konsonant til adræt skrivning, et til Y, et andet bogstav deler lyden V, O og U i henhold til dens placering i ordet, og de andre vokaler ville opstå fra læsestrømmen. Hvis vi skrev navnet Valentristn udelader vokalerne, ville de, der kender dette navn, læse det uden problemer for at se skrevet VLNTN (Krist). Problemet opstår, når vi skal læse et ord, som vi aldrig har hørt før, for eksempel Guds sande navn. Jøderne, når de ikke beder, henviser ikke til Gud som Adonai, men Adoshem (Herrens navn) og siger ikke Elohim, men Elokim. På disse måder undgår de at navngive Gud forgæves. Det er også almindeligt at se blandt de hebraiske oversættelser til de vestlige sprog, at ordet Gud erstattes af G-D (også Gud for G-D) med den hensigt, at hvis papiret, som det er skrevet på, falder til jorden eller kastes i papirkurven, lad os ikke køre denne skæbne til Guds navn.
– Tak: Daniel Stefman
Jeg inviterer de interesserede i udtryk relateret til den jødisk-kristne religion til at besøge de følgende sider:
det forekommer mig en vittighed eller vittighed bare at tro, at Jehova har etymologi, fordi det er en forfalskning af et egennavn, der er under ethvert navn, som vores fader Jahve eller JHV eller rettere sagt Jeg mener, at Jehova som navn aldrig eksisterede, men det bruges af uvidenhed i de kultiverede bibler. også Jahve har ingen etymologi, fordi han altid har eksisteret! og så meget som de vil, vil han ikke ændre sig.
– Tak: christian
nogle kritiserer formen “Jehova”, i de hebraiske manuskripter vises navnet simpelthen som fire konsonanter, ja, og mange insisterer på, at den korrekte udtale er “Jahve” (“Jahve”), ikke “Jehova”. Derfor mener de, at det er en fejltagelse at bruge “Jehova”. Men i sandhed er de lærde på ingen måde enige om, at formularen “Yahuveh” repræsenterer den oprindelige udtale.
i Europa er formen “Jehova” eller “Jehova” blevet bredt anerkendt i århundreder og bruges i mange bibler, selv i jødiske oversættelser. Det vises utallige gange på bygninger, mønter og andre genstande, såvel som i trykte værker og mange religiøse salmer. at bruge navnet Jehova er derfor på ingen måde respektløst at bruge det, snarere som nogen af os gerne vil kaldes ved navn. Jehova Gud ønsker at vi skal bruge hans navn. Dette er netop, hvad mange versioner af Bibelen gør med de andre navne, der vises i Bibelen.
– Tak: robertt
Herren er den måde, grecolatina af YHV, placeret med det formål at give dig et sæt udtale af teologen Pietro Colonna Galatino (1460 – 1540), kendt som Petrus Galatinus, dette skete i år 1518, og opstår ved menneskets vilje navnet “Jehova” i modsætning til den foregående, som er givet til os af Elohim ‘ s vilje, er Herren indlejret i nogle af de allerede mange versioner af opkaldene bibler fra Den år-til-dato.
det er ikke korrekt at oversætte egennavne til andre sprog og mindre det af JHV (Purpur), da det mister sin sande rod med hensyn til dets sande betydning og hebraiske oprindelse og den skade, det forårsager det oprindelige budskab i skriften. Men fra det tyvende århundrede korrigerede kun nogle versioner ordet Jehova for Jahve, Jahve eller Jahve, problemet er, at hvis “V” bruges til at skrive navnet forbliver som feminint, er det rigtige at bruge “V”, for med det er det maskulin på hebraisk.
– Tak: christian
fire bogstaver, der taler om mysteriet om al skabelse (JHV). Det er Gud, der med sin magt har været i stand til at give eksistens til alle synlige og usynlige væsener. Han er et mysterium, der gradvist afslører sig for menneskeheden, fordi han selv giver os visdom til at forstå hele sit projekt. I Anden Mosebog 3: 14 gør Gud sig kendt som jeg er, som på hebraisk siges på denne måde: ehyeh aser ehyeh, det vil sige, Jeg er, at jeg er, og ønsker at antyde, at han eksisterer alene, der er ingen anden, der er bedre end ham. Dette er en Gud, der har brug for os, selvom det lyder lidt kættersk, og vi kunne sige det på hebraisk som følger: ehyeh immak, hvilket betyder: Jeg er med dig. Vi kan tro, at denne refleksion får os til at forstå, at Gud siger til hver enkelt af os” jeg eksisterer kun, hvis du lader mig være Gud i dit liv”, det er derfor, han er Gud i det omfang, vi tillader ham at være vores hjertes Gud. Jeg slutter med et ord: mange bekræfter, at ordet Halleluja eller rettere Halleluja betyder “pris til Jahve eller Jahve”.
– Tak: Luis Angel Mishi Anane
“Herren” stammer fra handlingen med at fortolke fonetikken i bogstaverne i navnet på navnet på den hellige i forbindelse med tegnsætningen masor kristicos (som på Hebraisk kaldes nekdot-Kristian), om navnet på den hellige markerede hovedsageligt udtalen af ordet “Adonai” – Kristian. Derved, den hyppigste form for fortolkning er “Yehouah”, som med de ændringer, der blev indført efter inkorporeringen af bogstavet “j” J til “alfabetet” og med den sene variant af udtalen af den hebraiske vevkrus som en “v” Ve, “Yehouah” resulterede i “Jehova”.
andre oversættelser forstod, at tegnsætningen ikke peger på den korrekte udtale af navnet Kris (da det er uhørt at tro, at de, der fremmede skjulingen af navnet Kris og forbød deres udtale under straf, vil give den korrekte udtale) og derfor vovede at udlede udtaler, hvoraf der opstod yave, Jahve, Jahve… som alle er forkerte.
den rigtige måde at udtale navnet på karrus findes af den, der helhjertet beder skaberen af alle ting om at være i stand til at påberåbe sig sit navn. Men hvis du beder om arbejde og sidder hjemme og venter, får du noget? Det er nødvendigt at dykke ind i hebraisk fonetik og også forstå, at et gammelt vidne om hebraisk fonetik findes i den græske translitteration af hebraiske ord. For eksempel, hvis udtalen hebraisk i dag siger, at Kristian udtaler “Amen”, og derefter den græske translitera det ord og siger Kristian “Amen”, har jeg to vidner på Det Gamle et ord, der har den samme udtale, og jeg afslører udtalen af visse bogstaver.
– tak: ishmael
lad os vide, hvis du har flere data, eller hvis du finder en fejl.
kun godkendte medlemmer:
f J
Foregående Grupper
↓↓↓ Følgende Grupper
Ikonerne i toppen og bunden af den side, som vil tage dig til andre sektioner interessant og nyttigt. Du kan finde etymologien for et ord ved hjælp af søgemaskinen øverst til højre på skærmen. Skriv det udtryk, du leder efter, i feltet, der siger “Søg her”, og tryk derefter på “Enter”, “larp” eller “larp” – tasten afhængigt af dit tastatur. Google-søgemaskinen nedenfor er til søgning i indhold inden for sider.