baggrund: Galdekanallækage efter cholecystektomi er en alvorlig komplikation, og forekomsten er steget siden fremkomsten af laparoskopisk cholecystektomi. Endoskopisk retrograd cholangiopancreatography (ERCP) med placering af en galdestent enten med eller uden sphincterotomi er nu den indledende behandling, der vælges til dens styring. En gentagen ERCP på tidspunktet for fjernelse af galdestent udføres almindeligvis for at bekræfte lukning af lækagen og for at udelukke anden patologi. Mål: 1. For at afgøre, om opfølgning ECRP er nødvendig på tidspunktet for fjernelse af stent, 2. At evaluere risikofaktorer, der forudsiger svigt i lukning af galdelækage, 3. At udføre en omkostningssammenligning mellem ERCP og EGD til fjernelse af stent. Metoder: alle patienter, der blev henvist til eller diagnosticeret med en galdelækage mellem 1.August 1996 og 30. September 2008, blev identificeret fra Mayo Clinic endoscopy database. Af de 202 identificerede patienter blev 128 udelukket, som havde leverresektion. 74 patienter med galdelækager efter kolecystektomi, der blev håndteret med placering af en galdestent, blev identificeret. 53 af de 74 havde opfølgende ERCP ‘ er og blev inkluderet i analysen. Risikofaktorer, der blev betragtet som potentielle bidragydere til forsinket lukning, omfattede: patienters alder, type kolecystektomi udført (åben versus skød), operationsår og diameter af stent placeret. Disse blev analyseret ved hjælp af passende proportionale faremodeller. Omkostningssammenligning blev udført mellem ERCP med fjernelse af stent, der koster $418 pr.medicare-estimater og en EGD med fjernelse af stent, der koster $176. Resultater: alle patienter havde klinisk løst lækagen ved symptomer, dræningsudgang og/eller fjernelse af eksterne afløb på tidspunktet for gentagen ERCP, hvor vellykket lukning af galdelækage blev bekræftet. Mediantiden til lukning af lækagen var 42,7 (IKR 30-55) dage. 80 dage efter stentplacering blev 48 af 53 (90%) af alle lækager lukket ved opfølgning ERCP. Mediantiden til lukning for lækager fra cystisk kanalstub og kanaler i Luschka (n=35) var 38,6 (IKR 27-52) dage og for lækager fra andre steder (n=18) var 48,4 (IKR 34-59) dage. Alle ovennævnte risikofaktorer viste sig ikke at være signifikante. Konklusion: 1. Hos patienter med galdelækager efter kolecystektomi, der styres af ERCP og galdestentplacering, er en opfølgning ERCP på tidspunktet for fjernelse af galdestent ikke nødvendig, hvis lækagen er klinisk løst. 2. Fjernelse af galdestent via EGD er meget billigere end ERCP med fjernelse af stent, resulterer i omkostningsbesparelser og kan have en lavere komplikationsrate. 3. EGD med fjernelse af stent sparer cirka $242 pr.patient og kan reducere omkostningerne for patienten og sundhedssystemet.