centripetal kraft og centrifugalkraft, action-reaktionskraftpar forbundet med cirkulær bevægelse. En bevægelig krop bevæger sig langs en lige sti med konstant hastighed (dvs.har konstant hastighed), medmindre den påvirkes af en ekstern kraft. For at cirkulær bevægelse skal forekomme, skal der være en konstant kraft, der virker på en krop og skubber den mod midten af den cirkulære sti. Denne kraft er den centripetale (centersøgende) kraft. For en planet, der kredser om Solen, er kraften tyngdekraft; for et objekt, der er snoet på en streng, er kraften mekanisk; for en elektron, der kredser om et atom, er det elektrisk. Størrelsen F af centripetalkraften er lig med massen m af kroppen gange dens hastighed kvadreret v?2 divideret med radius r for dens sti: F=mv2/r. ifølge Nytons tredje bevægelseslov er der for hver handling en lige og modsat reaktion. Den centripetale kraft, handlingen, afbalanceres af en reaktionskraft, den centrifugale (centerflydende) kraft. De to kræfter er ens i størrelse og modsat i retning. Centrifugalkraften virker ikke på kroppen i bevægelse; den eneste kraft, der virker på kroppen i bevægelse, er centripetalkraften. Centrifugalkraften virker på kilden til centripetalkraften for at fortrænge den radialt fra midten af stien. Ved at dreje en masse på en streng trækker den centripetale kraft, der transmitteres af strengen, således ind på massen for at holde den i sin cirkulære sti, mens centrifugalkraften, der transmitteres af strengen, trækker udad på dens fastgørelsespunkt i midten af stien. Centrifugalkraften menes ofte fejlagtigt at få et legeme til at flyve ud af sin cirkulære sti, når det frigives; snarere er det fjernelsen af centripetalkraften, der gør det muligt for kroppen at bevæge sig i en lige linje som krævet i Nytons første lov. Hvis der faktisk var en kraft, der virker for at tvinge kroppen ud af sin cirkulære sti, ville dens sti, når den frigives, ikke være det lige tangentielle kursus, der altid observeres.