kvinder af LemnosEdit
Argonauterne stoppede først ved Lemnos, hvor de lærte, at alle Mændene var blevet myrdet. Årsagen var som følger: i flere år ærede kvinderne ikke Og gav tilbud til Afrodite, og på grund af sin vrede besøgte hun dem med en støjende lugt. Derfor tog deres ægtefæller fangne kvinder fra nabolandet Thrakien og lagde sig sammen med dem. Dishonored, alle de Lemniske kvinder, undtagen Hypsipyle, blev tilskyndet af den samme gudinde til at konspirere for at dræbe deres Fædre og ægtemænd. De afsatte derefter Kong Thoas, som skulle være død sammen med hele menneskestammen, men blev hemmeligt skånet af sin datter Hypsipyle. Hun satte Thoas om bord på et skib, som en storm førte til øen Taurica.i mellemtiden sejlede Argonauterne, vogteren af havnen Iphinoe så dem og meddelte, at de kom til Hypsipyle, den nye dronning. I kraft af sin midaldrende, gav råd, at hun skulle sætte dem under forpligtelse over for guderne af gæstfrihed og invitere dem til en venlig modtagelse. Hypsipyle blev forelsket i deres kaptajn Jason og lagde sig sammen med ham. Hun fødte ham sønner, Euneus og Nebrophonus eller Deipylus. De andre argonauter samledes med de Lemniske kvinder, og deres efterkommere blev kaldt Minyans, da nogle af dem tidligere var emigreret fra Minyan Orchomenus til Iolcus. (Senere blev disse Minyans drevet ud fra øen og kom til Lacedaemon). De Lemniske kvinder gav navnene på Argonauterne til de børn, de havde undfanget af dem. Forsinket mange dage der, blev de chided af Hercules og forlod.
men senere, da de andre kvinder lærte at Hypsipyle havde sparet sin far, forsøgte de at dræbe hende. Hun flygtede fra dem, men pirater fangede og førte hende til Theben, hvor de solgte hende som slave til Kong Lycus. (Hypsipyle dukkede op igen år senere, da Argiverne marcherede mod Theben lærte af hende vejen til en kilde i Nemea, hvor hun tjente som sygeplejerske til Kong Lycurgus’ søn Opheltes.) Hendes søn Euneus blev senere konge af Lemnos. For at rense øen fra Blodskyld beordrede han, at alle Lemniske ildebrande blev slukket i ni dage, og en ny brand blev bragt på et skib fra Apollos alter i Delos.
Cycicus’ islandEdit
efter Lemnos gjorde Argonauterne deres andet stop ved Bear Mountain, en ø af Propontis formet som en bjørn. De lokale, kaldet Doliones, blev alle nedstammer fra Poseidon. Deres konge Cycicus, søn af Eusorus, som lige var blevet gift, modtog Argonauterne med generøs gæstfrihed og besluttede at holde en stor fest med dem. Under denne begivenhed forsøgte kongen at bede Jason om ikke at gå til den østlige side af øen, men han blev distraheret af Heracles og glemte at fortælle Jason.
da de havde forladt kongen og sejlet en hel dag, bragte en storm, der opstod om natten, dem uvidende til den samme ø. Cycicus, der troede, at de var Pelasgikanske hær (for de blev konstant chikaneret af disse fjender) angreb dem på kysten om natten i gensidig uvidenhed om hinanden. Argonauterne dræbte mange og blandt de andre Cycicus, der blev dræbt af Jason selv. Den næste dag, da de kom nær kysten og vidste, hvad de havde gjort, sørgede Argonauterne og skar deres hår af. I mellemtiden gav Jason Cycicus en kostbar begravelse og overgav riget til sine sønner.
Lost comradesEdit
efter begravelsen sejlede Argonauterne væk og rørte ved Mysia, hvor de forlod Herakles og Polyphemus. For Hylas, søn af Thiodamas, en minion af Herakles, var blevet sendt for at hente vand og blev ravished væk af nymfer på grund af hans skønhed. Men Polyphemus hørte ham råbe, og at trække sit Sværd forfulgte i troen på, at han blev ført af røvere. Da han faldt ind med Herakles, fortalte han ham; og mens de to søgte efter Hylas, satte skibet til søs. Så Polyphemus grundlagde en by Cius i Mysia og regerede som konge, men Herakles vendte tilbage til Argos. Herodorus siger imidlertid, at Heracles slet ikke sejlede på det tidspunkt, men tjente som slave ved Retten i Omfale. Men Pherecydes siger, at han blev efterladt på Aphetae i Thessalien, Argo har erklæret med menneskelig stemme, at hun ikke kunne bære hans vægt. Ikke desto mindre har demaratus registreret, at Heracles sejlede til Colchis; for Dionysius bekræfter endda, at han var leder af argonauterne.
Bebrycianernes Landredit
fra Mysia rejste de til Bebryceslandet, som blev regeret af kong Amycus, søn af Poseidon og Melie, en Bithynian nymfe. Da han var en dejlig mand, tvang han de fremmede, der kom til hans rige, til at kæmpe med ham i boksning og dræbe de besejrede. Da han udfordrede besætningens bedste mand til en boksekamp, kæmpede han mod ham og dræbte ham med et slag på albuen. Da Bebryces skyndte sig mod ham, tog Høvdingerne deres arme op og satte dem på flugt med stor slagtning.
Phineus og HarpiesEdit
derfra satte de til søs og kom til land ved Salmydessus i Thrakien, hvor Phineus boede. Sidstnævnte siges at være søn af Agenor eller Poseidon, og en seer, der blev skænket af Apollo med profetiens gave. Phineus havde mistet synet af begge øjne på grund af følgende grunde, (1) blindet af seus, fordi han afslørede gudernes overvejelser og forudsagde fremtiden for mennesker, (2) af Boreas og Argonauterne, fordi han blindede sine egne to sønner af Cleopatra på foranledning af deres stedmor; eller af Poseidon, fordi han afslørede for Phriksus børn, hvordan de kunne sejle fra Colchis til Grækenland. Så satte han Harpierne over ham, som kaldes jagthundene. Disse var vingede kvindelige væsener, og da der blev lagt et bord til Phineus, fløj de ned fra himlen og greb de fleste af de madvarer op fra hans læber, og det lille, de efterlod, stank, så ingen kunne røre ved det.
da Argonauterne ville have konsulteret ham om rejsen, sagde han, at han ville rådgive dem om det, hvis de ville befri ham fra straffen. Så lagde Argonauterne et bord med viands ved siden af ham, og Harpierne med et skrig sprang pludselig ned og greb maden væk. Da Boreas Sønner, setes og Calais, så det, trak de deres sværd og havde vinger på hoved og fødder og forfulgte dem gennem luften. Nu var det bestemt, at Harpierne skulle omkomme af Boreas sønner, og at Boreas sønner skulle dø, når de ikke kunne fange en flygtning. Så blev Harpierne forfulgt, og en af dem faldt i floden Tigres på Peloponnes, den flod, der nu kaldes Harpys efter hende; nogle kalder hende Nicothoe, men andre Aellopus. Men den anden, ved navn Ocypete eller, ifølge andre, Ocythoe (men Hesiod kalder hendes Ocypode) flygtede af Propontis, indtil hun kom til Echinadiske øer, som nu kaldes Strophades efter hende; for da hun kom til dem vendte hun sig (estraphe) og at være ved kysten faldt for meget træt med sin forfølger. Men Apollonius i Argonautica siger, at Harpierne blev forfulgt til Strophades-øerne og ikke led nogen skade, idet de havde svoret en ed om, at de ikke mere ville gøre Phineus forkert. Til sidst frigav Argonauterne Phineus fra straffen.
The clashing rocksEdit
da Phineus blev af med Harpierne, afslørede Phineus Argonauterne løbet af deres rejse og rådede dem om de sammenstødende klipper i havet. Disse var store klipper, som slog sammen af vindens kraft, lukkede havpassagen. Tyk var tågen, der fejede over dem, og højt styrtet, og det var umuligt for selv fuglene at passere mellem dem. Så han fortalte dem at lade flyve en due mellem klipperne, og hvis de så det passere sikkert igennem, at tråde indsnævringerne med et let sind, men hvis de så det omkomme, så ikke at tvinge en passage. Da de hørte det, satte de sig til søs, og da de nærmede sig klipperne, lod de flyve en due fra stævnen, og da hun fløj, nippede klippernes sammenstød af spidsen af halen. Så, venter til klipperne var viklet tilbage, med hård roning og hjælp fra Hera, de passerede igennem, enden af skibets ornamenterede bæsj blev klippet væk lige rundt. Herefter stod de sammenstødende klipper stille; for det var bestemt, at så snart et skib havde gjort passagen, skulle de komme til hvile helt.
LycusEdit
da Argonauterne kom ind i havet kaldet Euksin gennem de Cyaniske klipper (dvs. Clashing Rocks of the Symplegades) ankom de blandt Mariandynierne. Der modtog Kong Lycus dem venligt taknemmelige, fordi de havde dræbt Amycus, som ofte havde angrebet ham. Mens Argonauterne boede hos Lycus og gik ud for at samle halm, blev seeren Idmon, søn af Apollo, såret af et vildsvin og døde. Også på den ø døde Tiphys, og Ancaeus forpligtede sig til at styre skibet.
Øen DiaEdit
ved Hera ‘ s vilje blev de båret til øen Dia. Der sårede Stymphalian-fuglene dem ved hjælp af deres fjer som pile, de var ikke i stand til at klare det store antal fugle. Efter Phineus ‘ råd greb de skjolde og spyd og spredte dem ved støjen efter Curetesens måde.Argonauterne fandt også skibbrudne mænd på øen, nøgne og hjælpeløse—Sønner af Phriksus og Chalciope—Argus, Phrontides, Melas og Cylindrus. Disse fortalte Jason deres ulykker, hvordan de havde lidt skibbrud og blev kastet der, da de skyndte sig at gå til deres bedstefar Athamas, og Jason bød dem velkommen og hjalp dem. Og efter at have sejlet forbi Termodon og Kaukasus, kom de til floden Phasis, som ligger i det Colchianske land. Han var en af de første til at gå i krig med ham. De gik selv til deres mor Chalciope, Medeas søster, og fortalte Jasons venlighed, og hvorfor de var kommet. Så fortalte Chalciope om Medea og bragte hende med sine sønner til Jason. Da hun så ham, genkendte hun ham som den, som hun i drømme havde elsket dybt af Heras opfordring og lovet ham alt. De bragte ham til templet.
AeetesEdit
et orakel fortalte Aeetes, søn af Helios, at han ville beholde sit rige, så længe den fleece, som Phriksus havde dedikeret, forblev ved Ares helligdom. Da skibet blev bragt i havn, reparerede Jason til Aeetes, og idet han fremsatte den anklage, som Pelias havde pålagt ham, opfordrede han ham til at give ham fleece. Den anden lovede at give det, hvis han med en hånd yokede med adamant de skamløse tyre. Disse var to vilde tyre af enorm størrelse, som han havde fået som en gave af Hephaestus; de havde skamløse fødder og pustede flammer fra deres mund og næsebor. Disse skabninger Aeetes befalede ham at åg og pløje, og at så fra en hjelm Dragens tænder; for han havde fået fra Athena halvdelen af Dragens tænder, som Cadmus sået i Theben. Denne stamme af bevæbnede mænd skulle opstå og dræbe hinanden. Mens Jason undrede sig over, hvordan han kunne Åge tyrerne, ønskede Hera at redde ham, for en gang da hun var kommet til en flod og ønskede at teste mænds sind, antog hun en gammel kvindes form og bad om at blive båret over. Han havde båret hende over, da andre, der var gået over, foragtede hende. Og da hun vidste, at Jason ikke kunne udføre kommandoerne uden hjælp fra Medea, bad hun Afrodite om at inspirere Medea, datter af Aeetes og Oceanid Idyia, med kærlighed.
på Aphrodites tilskyndelse udtænkte heksen en lidenskab for manden. Af frygt for, at Jason kunne blive ødelagt af tyre, hun, holde ting fra sin far, lovede at hjælpe ham åg tyre og levere fleece til ham. Medea bad også helten om at sværge for at få hende til at blive hans kone og tage hende med på rejsen til Grækenland. Da Jason svor at gøre det, hjalp hun ham til at blive befriet fra al fare, for hun gav ham et stof, som hun bad ham salve hans skjold, spyd og krop, da han var ved at Åge tyre; for hun sagde, at, salvet med det, for en enkelt dag kunne han ikke blive skadet af ild eller af jern. Hun sagde til ham, at når tænderne blev sået, ville bevæbnede mænd springe op fra jorden mod ham; og da han så en knude af dem, skulle han kaste sten i deres midte på afstand. Da mændene kæmpede hinanden om det, blev han taget for at dræbe dem. Da Jason hørte det, salvede han sig med stoffet. Han kom til Templets lund og søgte tyre. Og selvom de anklagede ham for en ildflamme, lykkedes det ham at Åge dem. Derefter, da han havde sået tænderne, bevæbnede mænd rejste sig fra jorden; og hvor han så flere sammen, han peltede dem uset med sten, og da de kæmpede hinanden, han nærmede sig og dræbte dem. Imidlertid, selvom tyre blev åget, Aeetes gav ikke Jason fleece for han ønskede at brænde ned Argo og dræbe besætningen. Men før han kunne gøre det, Medea bragte Jason om natten til Helligdommen. Efter at have lullet dragen, der bevogtede den til at sove med sine stoffer, besad hun sig af fleece. I Jasons selskab kom hun til Argo, og Argonauterne satte til søs om natten for at tage afsted til deres land.
AbsyrtusEdit
Medea blev overværet af sin bror Apsyrtus, da de flygtede fra Colchis. Da han opdagede de dristige gerninger udført af Medea, han startede i jagten på skibet. Medea bemærkede sin brors skib og myrdede ham. Derefter skar hun hans kropslem fra lemmer og kastede stykkerne i dybden. Da han samlede sit barns lemmer, faldt Aeetes bagud i forfølgelsen; derfor vendte han sig tilbage, og efter at have begravet sit barns reddede lemmer kaldte han Stedet Tomi. Han sendte mange af Colchians ud for at søge efter Argo og truede med, at hvis de ikke bragte Medea til ham, skulle de lide straffen på grund af hende; så de skiltes og forfulgte søgningen forskellige steder. Da Argonauterne allerede sejlede forbi Eridanus-Floden, sendte han i sin Vrede over mordet på Apsyrtus en rasende storm over dem, der kørte dem ud af deres kurs. Og da de sejlede forbi Apsyrtides-øerne, talte skibet og sagde, at esus vrede ikke ville ophøre, medmindre de rejste til Ausonia og blev renset af Circe for mordet på Apsyrtus. Så da de havde sejlet forbi de liguriske og keltiske nationer og havde sejlet gennem det sardinske Hav, de skørt Tyrrhenia og kom til Aeaea, hvor de bad Circe og blev renset.
SirensEdit
da Argonauterne sejlede forbi sirenerne, tilbageholdt Orpheus dem ved at synge en modmelodi. Butes alene svømmede ud til sirenerne, men Afrodite bar ham væk og bosatte ham i Lilybaion. Efter sirenerne stødte skibet på Charybdis og Scylla og de vandrende klipper, over hvilke en stor flamme og røg blev set stige. Thetis med Nereiderne styrede skibet savely gennem dem ved indkaldelsen af Hera.
PhaeaciansEdit
efter at have passeret Øen Thrinacia, hvor er solens kine, kom de til Corcyra, Øen Phaeacians, hvoraf Alcinous var konge. Men da Colchians ikke kunne finde skibet, bosatte nogle af dem sig ved Ceraunian mountains, og nogle rejste til Illyria og koloniserede Apsyrtides-øerne. Men nogle kom til Phaeacians, og finde Argo der, de forlangte af Alcinous, at han skulle opgive Medea. Han svarede, at hvis hun allerede kendte Jason, ville han give hende til ham, men at hvis hun stadig var en pige, ville han sende hende væk til sin far. Imidlertid forventede Arete, hustru til Alcinous, sager ved at gifte sig med Medea med Jason.
i nogle konti blev Absyrtus med væbnede vagter imidlertid sendt i forfølgelse af Argo af sin far Aeetes. Da sidstnævnte havde fanget hende i Adriaterhavet i Histria ved Kong Alcinous ‘ hof og ville kæmpe for hende, greb Alcinous ind for at forhindre deres kamp. De tog ham som dommer, og han udsatte dem til næste dag. Da han syntes deprimeret og Arete, hans kone, spurgte ham årsagen til hans sorg, han sagde, at han var blevet gjort dommer af to forskellige stater, at dømme mellem Colchians og Argives. Da Arete spurgte ham, hvilken dom han ville give, svarede Alcinous, at hvis Medea var jomfru, ville han give hende til sin far, men hvis ikke, til hendes mand. Da Arete hørte dette fra sin mand, sendte hun besked til Jason, og han lå hos Medea om natten i en hule. Så næste dag, da de kom til retten, og Medea blev fundet at være en kone, hun blev givet til sin mand. Ikke desto mindre, da de havde forladt, Absyrtus, frygtede sin fars kommandoer, forfulgte dem til øen Athena. Da Jason ofrede der til Athena, og Absyrtus kom over ham, blev han dræbt af Jason. Medea begravede ham, og de drog bort. Colchianerne, der var kommet med Absyrtus, frygtede Aeetes, slog sig ned blandt Phaeacians og grundlagde en by, som de fra Absyrtus’ navn kaldte Absoros. Nu ligger denne ø i Histria, overfor Pola.Argonauterne sejlede om natten og stødte på en voldsom storm, og Apollo, der tog sin stand på de Melantianske højder, blinkede lynnedslag ned og skød en skaft i havet. Så opdagede de en ø lige ved hånden, og forankring der kaldte de den Anaphe, fordi den uventet var dukket op (anafanenai). Så grundlagde de et Alter af strålende Apollo, og efter at have ofret ofrede de dem til fest; og tolv tjenestepiger, som Arete havde givet til Medea, spøgte glædeligt med Høvdingerne; hvorfra det stadig er sædvanligt, at kvinderne spøger ved Ofringen.
TalosEdit
at sætte til søs derfra blev de forhindret i at røre ved Kreta af Talos. Nogle siger, at han var en mand af den modige Race, andre, at han blev givet til Minos af Hephaestus; han var en fræk mand, men nogle siger, at han var en tyr. Han havde en enkelt vene, der strakte sig fra halsen til anklerne, og en bronspik blev rammet hjem i slutningen af venen. Denne Talos holdt Vagt, løber rundt om øen tre gange hver dag; derfor, da han så Argo stående på kysten, han peltede det som sædvanlig med sten. Hans død blev forårsaget af Medeas Vilje, hvad enten hun, som nogle siger, kørte ham gal af stoffer, eller som andre siger, hun lovede at gøre ham udødelig og trak derefter neglen ud, så hele ichor sprang ud, og han døde. Men nogle siger, at Poeas skød ham død i anklen.
HomecomingEdit
efter at have opholdt sig en enkelt nat der, satte de ind til Aigina for at trække vand, og der opstod en konkurrence blandt dem om tegningen af vandet. Derfra sejlede de mellem Euboea og Locris og kom til Iolkus, efter at have afsluttet hele rejsen på fire måneder.
Alternative historier til den returnerede ruteredit
Sosomen skrev, at da Argonauterne forlod Aeetes, vendte de tilbage fra en anden rute, krydsede Scythia-havet, sejlede gennem nogle af floderne der, og da de var nær Italiens kyster, byggede de en by for at blive om vinteren, som de kaldte Emona (oldgræsk: Kurt), en del af nutidens Ljubljana i Slovenien. Om sommeren slæbte de med hjælp fra de lokale Argo til Akvilis-floden (oldgræsk: Kurt), der falder ind i Eridanus. Eridanus selv falder ind i Adriaterhavet.efter at de forlod Aeetes, ankom de til mundingen af Ister-floden, som den udleder sig i Sortehavet, og de gik op ad floden mod strømmen ved hjælp af årer og bekvemme vindstød. Efter at de formåede at gøre det, byggede de byen Emona som et mindesmærke for deres ankomst der. Derefter placerede de Argo, på maskiner trak de den så langt som til havsiden, og derfra gik de ved Thessalian-kysten.Plinius den ældre skrev, at nogle forfattere hævder, at Argo kom ned en flod i Adriaterhavet, ikke langt fra Tergeste, men at floden er nu ukendt. Mens andre forfattere siger, at skibet blev båret over Alperne på mænds skuldre, efter at have passeret langs Ister-floden, derefter langs Savus-floden og derefter til Nauportus, der ligger mellem Emona og Alperne.